Tirsdagstanker efter jobsamtale

Jeg vågnede tidligt her til morgen. Det gør jeg faktisk tit. Ikke fordi jeg skal op og på arbejde, næh – jeg er jo uden job. Arbejdsløs hvis glasset er halv tomt; jobsøgende hvis glasset er halvt fyldt. Årsagen til at jeg vågner tidligt, er nok en kombination af at jeg endnu ikke har sat gardiner op og at jeg gik tidligt i seng i går. Jeg var fuldstændig smadret i går aftes, efter en god dag med en jobsamtale og en tur til min elskede mandagsboksning. Ja, jeg var til jobsamtale – nu er det sagt højt. Jeg skal selvfølgelig nok opdatere jer på om jeg får det eller ej, nu må jeg bare vente spændt. Først får I mine tirsdagstanker..

Mine tirsdagstanker kom fra..

Jeg tjekkede insta-stories mens jeg stadig lå under dynen. Jeg swipede op på et indlæg af Mette Marie, som bare er virkelig godt. Hun beskriver bl.a. nogle af sine 20’ere som midlertidige. Jeg har færdiggjort de 5,5 år “midlertidige” år på universitetet, for sådan følte jeg det lidt i starten. Jeg tænkte at livet først begyndte, når man var færdig med sin udddannelse, fik voksen-job og fandt ud af hvad man ville med sit liv. Jeg begyndte dog at “leve” på et tidspunkt gennem dyrlægestudiet, da jeg var træt af at det var midlertidigt det hele. Der skete meget gennem det sidste år på uni.

Ramt af kvartvejs-krisen..

Vi hører så tit af mænd der rammer midtvejskrisen. Kvinder kan også blive ramt. Jeg blev ramt. Der bliver ofte sat spørgsmålstegn ved de store ting i livet som vores parforhold og karriere. Jeg stod som 24-årig med en kæreste gennem mere end 8,5 år og under et år til at endelig at få titlen som dyrlæge. Jeg havde et godt studiejob, jeg red flere gange om ugen, tog jagttegn, trænede løb og styrketræning og kunne klemme mig ned i små tøjstørrelser. Jeg kørte i højeste gear, men indeni var jeg tom. Jeg vidste ikke hvad der var galt. Jeg var trods de små tøjstørrelser utilfreds med hvordan jeg så ud.

Nu sidder jeg her snart 2 år efter..

Nu er jeg alene i min egen lejlighed på 41 kvadratmeter. Det er midlertidigt, men jeg har gjort det så meget “mig” ved at sætte den i stand selv og gøre den lige som jeg ville have den. Let’s face it. Jeg vil gerne have mere plads, der er mange ting jeg gerne ville have haft anderledes, men dette er et resultat af økonomi. Jeg er glad for den trods fejl og mangler. Jeg har tidligere skrevet lidt om hvordan jeg har haft det i en periode. Livet et dynamisk og jeg er glad for livet. Jeg ved stadig ikke rigtigt hvad jeg vil med mit liv, udover at gøre ting der gør mig glad. I går var jeg til en jobsamtale, hvilket gjorde mig glad. Bagefter var jeg til boksning, og havde en god veninde med, hvilket også gjorde mig  glad. Jeg har så mange ting der gør mig glad!
Så selvom jeg er single, bor i en lillebitte lejlighed og ikke har noget job, så kan jeg godt være glad..
Jeg siger ikke at alt er en dans på roser, men jeg forsøger at balancere både gode og mindre gode ting.

Beklager stilheden..

Jeg har haft en travl weekend med en masse dejlige aftaler. De kommende uger er også fully booked, men det skal jeg nok inddrage jer i. Der er opskrifter på vej og på mandag kommer der flere tanker om MasterChef, da jeg er at finde på skærmen igen!

Indtil da kan du læse eller genlæse lidt forskellige indlæg om MasterChef her eller her..

Følg gerne med her på bloggen, Instagram eller Facebook 🙂

//Rebekka