Mig, Rebekka til MasterChef Audition!

I går aftes var sidste auditiondag i MasterChef 2019 og det var hér at jeg var på skærmen!

Tilbage i starten af september drog jeg mod MasterChef-studiet i håb om at få et af de eftertragtede hvide forklæder.
Aftenen i forvejen havde jeg forberedt nogle elementer til min ret og øvet de processer jeg skulle lave i min forberedelsestid. Jeg havde slet ikke øvet så meget som jeg gerne ville, da jeg havde en meget travl periode med arbejde, flytning, renovering af lejlighed – ja, jeg stod uden køkken og måtte derfor rundt til venner og låne!

Selve audition foregik ved at vi først fik lidt introduktion til køkkenet og herefter blev jeg taget til side, blev briefet og fik sat mikrofon på. Jeg var dagens første foran dommerne (ja, det er lidt anderledes end på tv), så pludselig var der ikke mere tid til at være nervøs. Efter et lille interview kom jeg over i køkkenet og fik udleveret min medbragte ingredienser og så gik de 30 minutter ellers igang. Jeg skulle nå at lave en krystalliseret hvid chokolade, røre min gedefriskostcreme, glasere mine rødebedekugler, lave crudité og så havde jeg 5 minutter foran dommerne til at anrette.
30 minutter i et køkken man ikke kender, mens man er nervøs, det går virkelig stærkt – og så er der lige den ekstra faktor der hedder kamera og en der spørger en om noget hele tiden. Jeg var så fokuseret, at jeg kun kort at ænse at Julia stod i køkkenet ved siden af.  Til gengæld kunne jeg sagtens nå liiiiige at ytre min begejstring for den ene dommer, Jakob Mielcke, som jeg er stor fan af. Jeg var meget nervøs for min krystaliserede hvide chokolade, da den havde drillet en del derhjemme. Jeg mistænker at rosmarinen gjorde noget ved den måde sukkeret opførte sig på, men jeg ved det faktisk ikke. Jeg får selvfølgelig sagt i køkkenet at jeg er nervøs for lige netop denne proces, så kameraet giver mig den fulde opmærksomhed da jeg skulle lave den. Heldigvis gik det godt og jeg var virkelig lettet. Rødbedekuglerne, som jeg havde kogt og klargjort hjemmefra skulle glaseres i en glaze på indkogt balsamico og honning. Det der kan være vanskeligt er, ikke at få en få dem til at minde for meget om brunede kartofler og omvendt må de heller ikke få for lidt glaze og glazen må ikke være for tynd. De blev heldigvis som jeg kan lide dem, så jeg var bare spændt på om dommerne forstod min ret og om de mon kunne lide den. I sidste øjeblik fik jeg rørt min gedefriskostcreme og den smagte lige som den skulle.
Jeg fik sat mine elementer på rullevognen og så var jeg ellers klar til at komme ind foran dommerne og præsentere mig selv og min ret – i virkeligheden havde jeg glemt min rosmarin i køkkenet, men opdagede det heldigvis før jeg gik ind gennem dørene, men jeg nåede at få hjertet op i halsen. Jeg var virkelig nervøs, fordi jeg ville det så inderligt gerne have det hvide forklæde. Jeg har qua mit studie og mit arbejde som dyrlæge været til mange svære eksaminer, haft med akut syge dyr at gøre hvor jeg skulle holde hovedet koldt, men intet kunne sammenlignes med dén fornemmelse at skulle træde ind ad de gule døre og stille sig foran Castberg, Mielcke og Koch.

Inde foran dommerne får jeg præsenteret mig selv: “Jeg hedder Rebekka.. og jeg er dyrlæge, såå øhh, men i dag er jeg dessertkok.” Imens Castberg smalltalker går igang med at anrette. Jeg har øvet anretningen hjemmefra flere gange, men freestyler lidt foran dommerne, da jeg endnu ikke har lavet en anretning derhjemme jeg var tilfreds med.

Jeg kommer med en bemærkning om, at de skal sørge for at få lidt af det hele med. Castberg starter med at rose mig og og give et ja. Så er det Mielckes tur, som først kommer med noget ros og kritik og at jeg ligger på vippen – men ender med at give ja. Hans kommentarer til min ret giver rigtig god mening, så jeg har en auditionret 2.0 i tankerne 😉
Jesper giver mig et ja også og driller mig lidt med forklædet.
Jeg hopper og jubler af glæde. Mine søde veninder Michelle og Frederikke var med derinde og vi smuttede ind til byen og fejrede det bagefter.

Min auditionret

Jeg besluttede ret hurtigt at jeg ville gå i det søde køkken, men twiste den med min tilgang til mad – nemlig beksemad! Jeg har længe gået med tankerne netop denne ret oppe i hovedet, da jeg elsker smagene og det er en ret, der viser mig på en tallerken, altså viser hvad beksemad er.
Kortvarigt spekulerede mig på om jeg mon skulle gå safe og lave en baked alaska, som jeg har lavet så mange gange før. Jeg var dog bange for at den ikke ville være ambitiøs eller personlig nok, så jeg holdt ved min første indskydelse.

Jeg øvede anretningen af min ret to gange..

Anretningen med creme i bunden fungerede ikke ret godt, da glazen fra rødbederne smittede af og det så kikses ud. Som jeg skrev lidt om, så er glazens konsistens ret vigtig og i første forsøg var den til den tynde sige.

Til mit andet forsøg af min auditionret forsøgte jeg med en anden anretning, men jeg var stadig ikke tilfreds. Mængden af chokolade og de andre elementer betyder en del for retten, og her var balancen ikke helt på plads.
Det var lidt samme udfordring som jeg havde til min audition, men det er en kritik jeg vil tage til mig og bruge fremover.

Glæd jer til i næste uge hvor der er MasterChef træningsuge – MasterClass – for alle os med hvide forkælder.
Følg med og se mig på skærmen igen på tirsdag!

Indtil da kan I følge med i hvad jeg skal bruge min lørdag på inde på Instagram 🙂

Læs eller genlæs min teaser på MasterChef!

//Rebekka