Friteret brie

Kyllingefrikassé

Kyllingefrikassé er en lækker og velsmagende sommerret. Jeg elsker at fylde saucen med sommerens grøntager; grønne og hvide asparges, spæde gulerødder og friskbælgede ærter og dertilhørende nye, danske kartofler. Du kan også sagtens lave retten på andre tidspunkter af året og bruge gulerødder, selleri, porrer og fine ærter fra frost. Denne kyllingefrikassé er lavet med en hel fersk kylling, men du kan også sagtens bruge en høne og lave en hønsefrikassé, men det er ikke lige så ofte at supermarkederne ligger inde med høns.

Kyllingefrikassé med asparges og sprødt kyllingeskind ala Beksemad

Kyllingefrikassé med nye danske kartofler eller som fyld i tarteletter

Jeg elsker kyllingefrikassé med nye, danske kartofler. Allerbedst med aspargeskartofler, men andre små sorter kan også sagtens spises til. I denne opskrift er der aftensmad til fire personer, men som oftest er jeg enten alene eller har en enkelt gæst – og så kan resterne bruges til tarteletfyld dagen efter!
Hvis jeg har kartofler til overs, så bruger jeg dem gerne til disse knuste kartofler og serverer til frikasséen.

Kyllingefrikassé med asparges og sprødt kyllingeskind ala Beksemad Kyllingefrikassé med asparges og sprødt kyllingeskind ala Beksemad

Kyllingefrikassé af hel kylling med sprødt kyllingeskind

Når jeg laver kyllingefrikassé, så køber jeg en hel fersk kylling. Du kan også sagtens lave retten med kyllingelår eller kyllingefilet i en snæver vending (det giver bare ikke lige så god en fond).
Inden jeg koger kyllingen, så fjerner jeg skindet fra kyllingen, så jeg kan lave sprødt kyllingeskind i ovnen. Det giver noget lækkert knas til at drysse over den lækre kyllingefrikassé sammen med frisk persille.
Jeg starter med at skære kyllingen op i i skindet midt på ryggen og stille og roligt pille skindet af hele kyllingen. Det kan være lidt vanskeligt omkring vingerne, men det gør ikke noget at skindet ikke kommer af i et helt stykke. Inden kyllingeskindet bages, så skal de værste fedtdepoter skrabes væk med en skarp kniv. Jeg kan som regel få skindet fra en hel kylling til at ligge på én bradepande. Se fremgangsmåden nede i opskriften.

Print opskrift
Kyllingefrikassé
Kyllingefrikassé er en lækker og velsmagende sommerret. Hvid, opbagt sauce med sommerens grøntager; grønne og hvide asparges, spæde gulerødder og friskbælgede ærter og cremet til med piskefløde. Dertilhørende nye, danske kartofler. Du kan også sagtens lave retten på andre tidspunkter af året og bruge gulerødder, selleri, porrer og fine ærter fra frost. Denne kyllingefrikassé er lavet med en hel fersk kylling, men du kan også sagtens bruge en høne og lave en hønsefrikassé, men det er ikke lige så ofte at supermarkederne ligger inde med høns.  
Kyllingefrikassé med asparges og sprødt kyllingeskind ala Beksemad
Forberedelses tid 30 minutter
Tilberedningstid 90 minutter
Ventetid 30 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Kyllingefrikassé
Sprødt kyllingeskind
Forberedelses tid 30 minutter
Tilberedningstid 90 minutter
Ventetid 30 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Kyllingefrikassé
Sprødt kyllingeskind
Kyllingefrikassé med asparges og sprødt kyllingeskind ala Beksemad
Instruktioner
Kyllingefrikassé
  1. Start med at fjerne skindet fra kyllingen ved at lægge et snit på ryggen og stille og roligt pille skindet af hele veje rundt. Det gør ikke noget at skindet går lidt i stykker undervejs - det skal alligevel skæres i mindre stykker for at kunne spredes ud på bagepladen. Gem skindet til senere (se fremgangsmåden længere nede).
  2. Skær gumpen af kyllingen og smid den ud.
  3. Kom kyllingen i en stor gryde.
  4. Start med løg - skræl 2-3 store løg. Du skal snitte ½ stort løg (eller et lille løg fint) og stille til side til senere. Resten af løgene hakker du groft.
  5. Skræl gulerødder og hak dem groft.
  6. Skyl grønne og hvide asparges og knæk enderne af hvor de naturligt knækker. Skræl derefter de hvide asparges. Gem både enderne og skræller til at koge sammen med kyllingen for at få god smag i kyllingefonden.
  7. Kom løg, gulerødder, asparges-ender samt aspargesskræller op i gryden til kyllingen.
    Kyllingefrikassé med asparges og sprødt kyllingeskind ala Beksemad
  8. Tilsæt laurbærblade, hele peberkort og salt.
  9. Dæk kyllingen med vand (jeg bruger kogende vand fra min quooker. Jeg bruger ca.1,5-2 L vand alt efter grydens størrelse. Er der meget vand i, da skal du bare koge lidt mere vand fra når kyllingen tages op.
  10. Skyl persille og pluk bladene fra - gem stilkene og kom op i gryden til kyllingen.
  11. Kog kyllingen ved middel varme ca. en times tid til lårene slipper og kødet faldet fra benenet.
  12. Imens kyllingen koger kan du klargøre grøntsager: - Skyl snackgulerødder og snitter dem fint - Snit de grønne og hvide asparges - Bælg de friske ærter og skyl dem - Skrub / skrab kartoflerne og find en gryde med vand (tilsæt salt og dildkviste)
  13. Når kyllingen er færdig tages den op og lægges i et fad eller på en tallerken.
  14. Kog kyllingefonden ind til ca. 8 dl og sigt grøntsagerne fra.
Sådan laver du saucen
  1. Kom 60 gram smør i en gryde og smelt ved middel varme.
  2. Kom de fintsnittede løg i og lad dem klare.
  3. Tilsæt 6 spsk mel og "rist" det af til en smørbolle. Det er vigtigt at den bliver ristet af, så melsmagen forsvinder.
  4. Tilsæt nu kyllingefond lidt ad gangen og pisk godt. Sørg for at piske rigtig godt i starten, så der ikke kommer klumper i saucen. Skulle der alligevel komme klumper i, så er jeg ikke bleg for at passere den gennem en sigte med en dejskraber!
  5. Kog saucen godt igennem og sørg for at smag på om mel-smagen er kogt ud.
  6. Krydr godt med sort peber og salt.
  7. Sæt kartoflerne til at koge - kogetid afhænger af størrelse og sort.
  8. Pil kyllingekødet fra skroget og pluk/skær i grove tern.
  9. Find en ekstra gryde og smelt 20 gram smør ved middel varme og giv grøntsagerne 5 minutter heri.
  10. Tilsæt fløde til saucen.
  11. Tilsæt grøntsagerne og kyllingekødet til saucen og lad det lune ved lav til middel varme. Kog endelig ikke på det, så kyllingen bliver helt trevlet.
  12. Smag til med ekstra friskkværnet peber, salt og lidt friskrevet citronskal.
  13. Vend de kogte kartofler med frisk dild.
  14. Servér kyllingefrikassé med nye, kogte kartofler med frisk dild, sprødt kyllingeskind og hakket persille.
  15. Velbekomme!
Sprødt kyllingeskind
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Beklæd en bageplade med bagepapir.
  3. Skrab de værste fedtdepoter af kyllingeskindet med en skarp kniv.
  4. Skær kyllingeskindet i 6-8 mindre stykker og spred det ud på bagepladen. Læg et stykke bagepapir over og læg en badeplade ovenpå, så det bages under pres.
  5. Bag ca. 20 minutter. Hvis det stadig er lidt blødt, da bages et par minutter længere.
  6. Krydr med salt.
  7. Hak det afkølede kyllingeskind i mindre stykker.

Kyllingefrikassé med asparges og sprødt kyllingeskind ala Beksemad Kyllingefrikassé med asparges og sprødt kyllingeskind ala Beksemad

Velbekomme!

Følg gerne med her på bloggen, InstagramPinterest og Facebook 🙂

//Rebekka

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Din kommentar bliver den første.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Friteret brie