Onsdags optur ovenpå en skilt creme

Kardemommegifler – snaskede og slet ikke til at stå for!

Kardemommegifler snaskede og ikke til at stå for bagt af Rebekka Mikkelsen

For nylig var jeg til et event, hvor der var hentet kardemommesnurrer fra Juno the Bakery ude omkring Speltbæltet. Jeg har set folk stå i lang kø for at få nogle af de berygtede banditter, men det var lidt for hypet til at jeg selv havde lyst til at bruge halvdelen af min formiddag på gaden. Det var min holdning indtil jeg tog den første bid og var solgt. Jeg elsker “onsdags-snegle” som jeg købte i bageren tilbage i folkeskolen, de klassiske Gifflar med kanel fra Pågen og nu havde Juno the Bakery fået mig i nettet også. Rebel som jeg er, så tog jeg faktisk en lille kardemommesnurrer med i tasken på vej hjem fra eventet og smugspiste den bagerst i bussen. Ja, det indrømmer jeg blankt. Den smagte godt, trods den havde ligget i tasken, men var blevet lidt tør.

Hjemsøgt at kardemomme..

Den sidste måneds tid har jeg flere gange tænkt på den lille kardemommebandit og tænkte at det var på tide at jeg selv kastede mig ud i at bage. Med tanken på, at den lille snurrer var blevet lidt tør, så ville jeg lave den om til en giffel. En kardemommegiffel! Og ikke en lille en, som vi kender fra dem i den lille pose – men store, snaskede kardemommegifler!

At udvikle en opskrift..

Jeg følger stort set ikke opskrifter når jeg laver mad selv. Jeg elsker at lave mad med veninder og venner, der har taget en opskrift med vi skal følge. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes det er sjovt. Når jeg selv er i køkkenet, så laver jeg ting på gefühlen, men forsøger at skrive ned bagefter, hvis ting går godt. Jeg har sådan en lille blomstret bog i en af de øverste køkkenskuffer, hvor der er opskrifter fra flere år tilbage. I går kastede jeg mig ud i at lave min egen opskrift på kardemommesnurrer og fik prøvebagt første forsøg. Alle mine kardemommegifler væltede en efter en inde i ovnen. Øv! Til gengæld var der ikke en finger at sætte på smag og konsistens. Efter lidt giffel-research kastede jeg mig i dag ud i forsøg nummer to, med et par småjusteringer. Nu sidder de lige i skabet!

Kardemommegifler snaskede og ikke til at stå for bagt af Rebekka Mikkelsen

Kardemommegifler snaskede og ikke til at stå for bagt af Rebekka Mikkelsen

Print opskrift
Kardemommegifler - snaskede og slet ikke til at stå for!
Har du hørt om kardemommesnurrer fra Juno the Bakery? Nu kommer kardemommegifler fra Selma Lagerløfs Allé! Disse gifler er snaskede og tætte i midten og luftige i kanten og med intens smag af kardemomme. Har du kun stødt kardemomme derhjemme, så er det altså på jagt efter kardemommefrø eller kapler - for det giver en hel anden smagsoplevelse!
Kardemommegifler er Rebekka Mikkelsen
Forberedelses tid 30 minutter
Tilberedningstid 15 minutter
Ventetid 90 minutter
Antal personer
gifler
Ingredienser
Dejen
Remonce
Forberedelses tid 30 minutter
Tilberedningstid 15 minutter
Ventetid 90 minutter
Antal personer
gifler
Ingredienser
Dejen
Remonce
Kardemommegifler er Rebekka Mikkelsen
Instruktioner
  1. Lun mælk og rør gæren ud i.
  2. Rør salt, sukker, kardemomme x 2 og æg i.
  3. Tag to håndfulde mel fra til udruldning.
  4. Tilsæt halvdelen af melet og rør det ud i dejen.
  5. Tilsæt resten af melet (pånær det du har taget fra) og kør røremaskinen i 5-8 minutter.
  6. Dejen kan godt virke en smule tør, men det ændrer sig når smørret kommer i.
  7. Tilsæt smør i tern lidt ad gangen og kør på røremaskinen til dejen bliver blankt og smidig. Jeg kører min i 5-8 minutter.
  8. Beklæd skålen med husholdningsfilm og dernæst et viskestykke. Stil til hævning i en time et lunt sted.
  9. Imens den hæver laver du remoncen.
Remonce
  1. Kom sukker, smør, marcipan, mel og 2 x kardemomme i en skål. Pisk sammen med håndmixer til den er ens i konsistensen. Lad stå på bordet til den skal bruges.
Samling af kardemommegifler
  1. Ælt dejen lidt i hånden på bordet. Dejen kan virke lidt klistret, men pga. smør sætter den sig ikke fast.
  2. Drys lidt af det gemte mel på bordet (ikke nødvendigvis det hele) og rul dejen ud til et rektangel på 40*55 cm.
  3. Smør remonce på hele overfladen, pånær 2 cm på den ene langside langs kanten.
  4. Da vi ønsker gifler og ikke snegle, så skal den ikke rulles sammen til en rulle, men skal foldes.
  5. Start med at fold 3 cm af den lange side (med remonce) ind. Når den er foldet henover, så giver du den et lille tryk hele vejen hen, så den bliver en smule fladere.
  6. Fold nu det stykke du har foldet henover igen. Tryk hele vejen hen, som du gjorde før.
  7. Gentag til hele dejen er foldet til en flad rulle. Når hele rullen er foldet, tryk da igen - den vil blive lidt længere af det. Min er ca. 60 cm lang når jeg har trykket på den.
  8. Kom bagepapir på 2 bageplader.
  9. Skær dine gifler med en skarp kniv i 6 cm bredde - jeg får 10 gifler.
  10. Fordel dem på badepladerne og giv dem et let tryk (ikke så meget at fyldet begynder at ryge ud.
  11. Stil til hævning under et rent viskestykke i 30 minutter.
  12. Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  13. Giflerne pensles med et sammenpisket æg og bages 13-15 minutter til de er gyldne.
  14. Kardemommegiflerne er virkelig lækre at nyde lune, men kan også sagtens gemmes i en lukket pose. Velbekomme!

Melodi Grand Prix..

Jeg er i fuld gang med forberedelserne til i aften. Jeg får nemlig veninder på besøg til Melodi Grand Prix fest! Vi skal heppe på skønne Jasmin, som har sang nr. 2 – #teamsøborg er klar!
Menuen står på blandt på lakseroulade og baked alaska. Vi skal grine, skåle og hygge os i bobler og drinks.

Jeg håber at I får en fantastisk lørdag!

Fastelavn nærmer sig, så i næste weekend skal jeg igang med fastelavnsbolleproduktionen.
Prøv gammeldags eller nymoderne!

Følg gerne med her på bloggen, Instagram og Facebook 🙂

//Rebekka

2 kommentarer

  • Adam

    Hej Rebekka,

    Jeg har prøvet din opskrift et par gange og synes de. Smager virkelig godt. Alle gangene har en stor del af remoncen dog løbet ud på bradepanden istedet for at blive inde i giflerne. Hvad gør jeg forkert? Jeg skal da ikke lukke giflerne i siden?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bek

      Hej Adam
      Jeg er glad for at du synes de smager godt! Har du husket at komme lidt mel i remoncen? Det “binder” nemlig lidt. Endvidere synes jeg det fungerer bedst hvis remoncen ikke er alt for blød når den smøres på, så den må gerne nå en tur på køl. For nej, giflerne skal ikke lukkes i siderne.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Onsdags optur ovenpå en skilt creme