Æbleskiver med varmrøget laksecreme!

Kærnemælks-panna cotta med citron!

Panna cotta, herunder også kærnemælks-panna cotta, er først en dessert jeg har fået øjnene op for nylig, men den er virkelig strøget ind højt oppe på listen. Den smager fantastisk, den kan laves i mange variationer og så er den nem at lave! Det behøver nemlig ikke være besværligt for at være lækkert. Jeg elsker at stå i køkkenet, især når jeg skal have gæster. Mine gæster skal forkæles med god mad, men de er ikke kun kommet for at spise. De er kommet for at være sammen med mig; skåle, grine og hygge sig. Derfor elsker jeg en menu, hvor jeg ikke skal stå i køkkenet hele aftenen, mens mine gæster er her. Jovist har jeg bygget mig et “samtale-køkken”, køkken-alrum eller hvad man kalder det.
Okay, lad os være helt ærlige. Eller lad mig være helt ærlig. Jeg rev væggen ned mellem køkken og stue for at få plads det det størst mulige køkken, der også gjorde det muligt at have et spisebord og en sofa.
Andre havde nok prioriteret anderledes! Nok om det.. Vi kom fra den lille lækre dessert!

Kærnemælks-panna cotta af Rebekka Mikkelsen www.beksemad.dk

Kærnemælks-panna cotta med citron.. 

En traditionel panna cotta er baseret på fløde, sukker, (vanille) og så sættes den med husblas. Denne variant er der tilsat kærnemælk og masser af citron, hvilket gør den lidt lettere og så smager den af en koldskål på en god sommerdag.
Den kræver et par timer på køl og kan sagtens laves dagen i forvejen, det er altså nemt!
Jeg har pyntet min med en koral tuille. Smagsmæssigt har jeg ikke gjort noget ved tuillen, så det er udelukkende fordi jeg synes det ser flot ud. Andet pynt kan fx være krystalliseret hvid chokolade, hvilket jeg er stor fan af eller hjemmelavede knuste kammerjunker!

Jeg elsker citron i desserter, da det syrlige spiller godt op mod det søde. Hvis du som jeg er vild med citron i det søde køkken, så vil du elske mine Choux au craquelin med lemon-limecurd og marengs!

Kærnemælks-panna cotta af Rebekka Mikkelsen www.beksemad.dk

Print opskrift
Kærnemælks-panna cotta med citron!
Disse små lækre panna cotta med kærnemælk og citron er nem
Kærnemælks-panna cotta af Rebekka Mikkelsen www.beksemad.dk
Forberedelses tid 20 minutter
Tilberedningstid 20 minutter
Ventetid 3,5 time
Antal personer
personer
Ingredienser
Kærnemælks-panna cotta
Citrongelé
Forberedelses tid 20 minutter
Tilberedningstid 20 minutter
Ventetid 3,5 time
Antal personer
personer
Ingredienser
Kærnemælks-panna cotta
Citrongelé
Kærnemælks-panna cotta af Rebekka Mikkelsen www.beksemad.dk
Instruktioner
Kærnemælks-panna cotta
  1. Læg husblas i blød i koldt vand (gerne 20 minutter).
  2. Skrab kornene ud af vanillestangen og mas kornene i sukker.
  3. Varm i en gryde fløde, sukker, vanillekorn + stang og revet citronskal op til kogepunktet.
  4. Tag gryden af varmen og fisk den tomme vanillestang op.
  5. Vrid husblas for vand og opløs det i den varme fløde.
  6. Rør kærnemælk i lidt ad gangen.
  7. Smag til med citronsaft.
  8. Hæld på fire portionsglas eller små skåle (vær lidt forsigtig, så du får flotte kanter).
  9. Stil på køl i 2 timer (imens kan du forberede geléen)
Citrongelé
  1. Læg husblas i blød i koldt vand (gerne 20 minutter)
  2. Varm i en gryde citronsaft, vand og sukker.
  3. Tag gryden af varmen, vrid husblas for vand og opløs det i den varme lage.
  4. Ønsker du en mere gul gelé, kan du tilsætte farve. Personligt kan jeg godt lide den sarte og naturlige farve, men det er smag og behag!
  5. Køl gelé-lagen ned inden du hælder den over dine panna cotta. Den må gerne være tyknet lidt, men den skal stadig kunne løbe ud selv, da den ellers ikke vil få sin helt glatte overflade.
  6. Lad geléen sætte sig i minimum 1½ time.

Kærnemælks-panna cotta af Rebekka Mikkelsen www.beksemad.dk

Velbekomme!

Nu vil jeg smutte ud af døren for at handle ind til macarons 🙂

Hav en lækker lørdag – følg med på Instagram hvis du vil se lidt spas i køkkenet senere..

Følg gerne med her på bloggen, Instagram og Facebook 🙂

//Rebekka

2 kommentarer

  • Aase Lundqvist

    Er det kaffefløde, madlavningsfløde, creme fine eller piskefløde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bek

      Det er piskefløde – jeg har rettet det i opskriften nu 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æbleskiver med varmrøget laksecreme!