Gedeostehapsere med pære og rosmarin
Chèvre chaud hors d’oeuvre hvis det skal lyde fancy. Små gedeostehapsere på smørristet rugbrød, gratineret gedeost og syrlig pære-rosmarinpure. Pære, rosmarin og gedeost er rigtigt gode venner og når vi få selskab af smørristet rugbrød, så bliver det kun endnu bedre! Du kan sagtens forberede smørristet rugbrød og pære-rosmarinpuré i god tid og så blot gratinere og anrette lige inden du skal servere for dine gæster.
Antal personer Forberedelses tid
12stk 20minutter
Tilberedningstid
15minutter
Antal personer Forberedelses tid
12stk 20minutter
Tilberedningstid
15minutter
Ingredienser
Gedeostehapsere
Pære-rosmarinkompot
Instruktioner
Pære-rosmarinkompot
  1. Skræl en pære og fjern kernehuset
  2. Hak i små stykker og kom i en gryde med vand, hvidvinseddike, sukker og halvdelen af den finthakkede rosmarin
  3. Kog op under låg og lad det simre i 10 minutter til pærestykkerne er bløde
  4. Tag låget af gryden og lad væsken fordampe
  5. Blend din pære-rosmarinkompot glat til en pure
  6. Smag til med mere frisk rosmarin, lidt ekstra syre og et nip salt
  7. Den skal have en smag af pære med en let syre fra hvidvinseddiken – smager den ikke nok af pære kan du tilsætte lidt ekstra sukker for at fremhæve smagen og så kan du igen justere med lidt hvidvinseddike for at balancere syreniveauet
  8. Hvis din pure er meget tynd, så kog den lidt ind i gryden
  9. Køl ned og kom på en sprøjtepose
Gedeostehapsere
  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Stik rugbrød ud med en udstikker på 5 cm (så kommer brødet til at passe med gederullen) så du får 12 stykker
  3. Kom smør og olivenolie på en pande og sæt komfuret på middel varme
  4. Kom rugbrød på panden og lad dem suge det smeltede smør/olivenolie til sig og vend dem straks, så de suger på den anden side også
  5. Skru op på middel-høj varme og rist dem gyldne på begge sider
  6. Imens kan du skære 12 skiver gedeost (det passer med en hel rulle)
  7. Kom de smørristede skiver rugbrød på en bageplade med bagepapir
  8. Læg en skive gedeost på hver rugbrødsskive
  9. Lad de små gedeostehapsere gratinere i ovnen i 3-5 minutter – gedeosten vil boble meget op, men bare rolig – den lægger sig igen
  10. Når gedeosten er gratineret og der er kommet let gyldenhed på nogle af kanterne, så tag dine små gedeostehapsere ud og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle eller rent viskestykke
  11. Anret en portion pære-rosmarinpure på hver hapser og pynt med frisk rosmarin
  12. Servér straks – de er allerbedst lune
  13. Velbekomme!