Salat med paneret gedeost

Friteret brie

Friteret brie med solbærmarmelade og ristet rugbrød kan både spises som en snack, som en dessert eller som en del af et brunch – eller frokostbord. Jeg stiftede første gang bekendtskab med friteret brie, da jeg som nybagt dyrlæge blev inviteret på Gl. Humlebæk Kro og fik det som dessert efter en dejlig frokost.

Friteret brie ala Beksemad - Pankopaneret friteret brie med ristet rugbrød, solbærmarmelade og frisk timian

Friteret brie med ristet rugbrød, solbærmarmelade og frisk timian

Jeg elsker brie, og normalt foretrækker jeg at spise brie på ristet rugbrød eller lunt, nybagt brød. Jeg er helt vild med ristet rugbrød; tonerne af ristede nødder og surdej. Sammen med syren og sødmen fra solbærmarmelade synes jeg at friteret brie og ristet rugbrød spiller så godt sammen. Derudover er jeg blevet rigtigt glad for frisk timian til lige netop denne kombination, da parfumen givet prikken over i’et.

Pankopaneret og friteret brie er efter min mening en hel genial måde at servere brie på. Når brien er friteret bliver den varm og blødere i konsistensen, hvilket er super lækkert til den sprøde panering og det sprøde rugbrød til. Om franskmændene vil godtage en panering med pankorasp fremfor en klassisk rasp – det bekymrer jeg mig ikke ret meget om. Hvis ikke man har pankorasp i skuffen, så kan en klassisk rasp sagtens bruges. Jeg er bare rigtig vild med at bruge pankorasp når jeg panerer. Efterhånden er pankorasp fast inventar i de fleste butikker – finder man den ikke ved siden af rasp, så gemmer den sig nok på hylden med de asiatiske varer.

Hvis du er vild med at bruge pankorasp, så prøv nogle af mine andre opskrifter: Salat med paneret gedeost eller Pankorejer med citronmayo!

Friteret brie ala Beksemad - Pankopaneret friteret brie med ristet rugbrød, solbærmarmelade og frisk timian Friteret brie ala Beksemad - Pankopaneret friteret brie med ristet rugbrød, solbærmarmelade og frisk timian Friteret brie ala Beksemad - Pankopaneret friteret brie med ristet rugbrød, solbærmarmelade og frisk timian

At gøre det nemt, er ikke nødvendigvis ensbetydende med at snyde…

Jeg elsker at lave ting fra bunden, men jeg vælger også tit de nemme løsninger. Er man ambitiøs, så laver man en solbærmarmelade selv. Så kan man også selv justere sødmen. Hvis man ikke er til solbærmarmelade, så fungerer brombærmarmelade eller hindbærmarmelade også rigtig fint.
Jeg laver selv ristet rugbrød, men vil man gøre det ekstra nemt, så kan man også godt købe rugbrødschips og servere i stedet.

Friteret brie ala Beksemad - Pankopaneret friteret brie med ristet rugbrød, solbærmarmelade og frisk timian Friteret brie ala Beksemad - Pankopaneret friteret brie med ristet rugbrød, solbærmarmelade og frisk timian

Velbekomme!

Følg gerne med her på bloggen, InstagramPinterest og Facebook 🙂

//Rebekka

Print opskrift
Friteret brie
Friteret brie med solbærmarmelade og ristet rugbrød kan både spises som en snack, som en let dessert eller som en del af et brunch - eller frokostbord. Man kan sagtens lave sin egen solbærmarmelade, men jeg springer oftest over hvor gærdet er lavest og køber den. Hvis man synes at solbærmarmelade er for bittert, så fungerer brombærmarmelade eller hindbærmarmelade også rigtig fint. Jeg laver selv ristet rugbrød, men vil man gøre det ekstra nemt, så kan man også godt købe rugbrødschips og servere i stedet.
Region Dessert, Snacks, Tapas
Keyword Brie, Ost
Forberedelses tid 15 minutter
Tilberedningstid 15 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Region Dessert, Snacks, Tapas
Keyword Brie, Ost
Forberedelses tid 15 minutter
Tilberedningstid 15 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Skær rugbrød ud i nogle trekantede stykker.
  3. Bag i ovnen til de er sprøde (10-15 minutter).
  4. Find 3 dybe tallerkner frem og fyld; en med mel, en med æg og en med pankorasp.
  5. Brug en gaffel til at piske æg godt sammen med en spsk vand.
  6. Skær brien i 6 eller 8 stykker alt efter hvilken størrelse brie du har (jeg skærer 6 af en petit brie og 8 af en "normal" brie).
  7. Panering af brien sker ved først at vende stykkerne af brie først i mel, så i æg og derefter i pankorasp.
  8. Jeg dobbeltpanerer, så de får liiiiiige en tur i æg og pankorasp igen.
  9. Klem forsigtigt på de panerede stykker brie, så paneringen sætter sig lidt.
  10. Varm olien op til 160-180 grader (det kan være lidt svært at styre i en gryde, men det er muligt!)
  11. Kom 2 paneret brie i den varme olie og fritér indtil de er gyldne. Gentag med resten af de panerede stykker brie.
  12. Lad dem dryppe af på køkkenrulle.
  13. Servér med ristet rugbrød, solbærmarmelade samt frisk timian!
  14. Velbekomme!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Din kommentar bliver den første.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Salat med paneret gedeost