Breakfast Quesadillas
Breakfast Quesadillas består af to tortillapandekager med scramled eggs, ristet bacon og revet ost. Hvede-tortillapandekagerne bliver dejligt sprøde, osten smelter, hvilket er super lækkert til de fede æg og bacon. Servér med lidt avocado eller guacamole, salsa og creme fraiche til. Hvis du ikke har bacon, så kan en rest skinke eller kylling bruges. Har du ikke cheddar, så fungerer det også rigtig fint med revet mozzarella eller en anden rest ost. Det er nemlig genialt at lave quesadillas, fordi du nemt kan bruge de rester du har i køleskabet.  Du kan nemt gange opskriften op.
Antal personer Forberedelses tid
2personer 10minutter
Tilberedningstid
10minutter
Antal personer Forberedelses tid
2personer 10minutter
Tilberedningstid
10minutter
Ingredienser
Breakfast Quesadillas
Tilbehør
Instruktioner
  1. Skær en pakke bacon i små 1,5-2 cm brede stykker (du kan også sagtens bruge en pakke bacon i tern).
  2. Varm panden op til middel varme og rist bacon til den er gylden.
  3. Tag den ristede bacon fra på en tallerken og gem lidt baconfedt på panden (1-2 spsk.) til at stege æg i.
  4. Slå æggene ud på panden (eller i en skål hvis du synes det er nemmere at tjekke efter evt. skaller der).
  5. Rør i æggene undervejs og krydr med peber og lidt salt (pas på med ikke at oversalte, da bacon er salt i sig selv).
  6. Tag æggene af når de har sat sig efter et par minutter – de må endelig ikke blive for tørre, da de får mere varme når du samler din Breakfast Quesadillas.
  7. Tør panden af (pas på at den kan være varm!).
  8. Kom en tortillapandekage på panden og drys med halvdelen af den revede ost.
  9. Fordel så de scrambled eggs, drys med bacon og så resten af den revede ost.
  10. Læg den anden tortillapandekage ovenpå og giv et lille pres, så den samles.
  11. Skru en smule ned for panden (let-middel varme) og hold øje med den nederste tortillapandekage. Den skal blive gylden, men ikke brænde. Når den får lidt farve, så passer det med at osten også smelter.
  12. Når den er gylden og det nederste ost er smeltet, så vender du din Breakfast Quesadilla om på den anden side. Det kan du enten gøre med et par gode spatler, eller alternativt vende en tallerken ovenpå panden og derefter “slide” quesadillaen ned på panden igen.
  13. Giv den 1-3 minutter på den anden side og hold godt øje med at den ikke bliver brændt.
  14. Servér med spicy salsa, creme fraiche og lidt avocado eller guacamole til.
  15. Velbekomme!