Blinis med stenbiderrogn – det lyserøde guld!

Foråret er kommet og det er stenbiderrognen også! Jeg elsker den blå himmel, solens stråler og at mærke at dagene bliver længere. Vi er godt inde i sæsonen, så nu har min lokale fiskepusher sat prisen ned.
Så i anledningen af at jeg har inviteret min mor på besøg, så ville jeg forkæle hende med en lækker frokost bestående af blinis med stenbiderrogn!
Servering af stenbiderrogn..
Det er for mig vigtigt at stenbiderrogn er saltet korrekt, både så smagen og konsistensen træder nok frem, men også så salten ikke overtager den delikate smag. I min optik skal stenbiderrogn serveres med finthakket rødløg og purløg, fed cremefraiche og nogle gode kulhydrater.
Det kan både være godt surdejsbrød, vafler eller blinis. Jeg har lavet en opskrift der både kan bruges til de små blinis og kan komme i vaffeljernet – two in one! I like.
- Lun mælken og opløs gæren heri.
- Sigt hvedemel, boghvedemel, salt og sukker sammen.
- Del æg i blomme og hvide.
- Pisk mælk/gær + melblandingen sammen til en ensartet dej.
- Pisk æggeblommen og smeltet smør til dejen.
- Stil til hævning under et rent viskestykke i 30 minutter.
- Når dejen er hævet, så piskes æggehviden stiv med en knsp. salt.
- Vend den stiftpiskede æggehvide i dejen af 2-3 omgange. Pas på ikke at slå luften ud, men sørg samtidig for ikke at have klumper af æggehvide i dejen.
- Varm panden op til middel-høj varme og tilsæt smør.
- Kom dej på panden i små klatter (4-5 cm i diameter) og steg dem gyldne på begge sider. SOM VAFLER: Varm et vaffeljern op (jeg bruger et til belgiske vafler) og smør pladerne med smør. Kom den i vaffeljernet og bag til de er gyldne og sprøde.
- Kan godt opbevares i køleskabet et par dage og lunes inden servering.
Denne opskrift passer til 4 personer som forret eller 2 personer til frokost. Kan nemt ganges op.

Blinisdejen kan både bruges til de små blinis og til vafler!
Alt godt fra havet..
Jeg er vokset op et stenkast fra havet. I Skamlebæk ved Sejrøbugten. Min far har altid fisket og derfor har det været en del af menuen i min barndom. Jeg elsker alt godt fra havet. Fisk, skaldyr, østers og caviar. Ekstra godt er, at det alt sammen passer godt med champagne! Jeg har tidligere skrevet lidt om fisk, da jeg jo var i MasterClass om fisk i træningsugen i MasterChef.

Skamlebæk Strand ved solnedgang..
Jeg også delt opskrifter med fisk, bl.a. æbleskiver med varmrøget laksecreme og lakseroulade!
Nu står den på fastelavnsbolle-bagning. I morgen skal jeg til fastelavnsfest og der medbringer jeg både nogle med chokolade og skovbær.
Jeg håber at I har en fantastisk weekend!
//Rebekka
Ingen kommentarer endnu