Tirsdagstanker om ingenting

Jeg bliver ved med at blive overrasket over at tiden flyver, jeg forstår det simpelthen ikke. Det er allerede tirsdag og dermed tid til tirsdagstanker igen. Det er sådan en tirsdag, hvor jeg umiddelbart tænkte at jeg ikke havde noget på hjertet. Jeg har i skrivende stund lige udgivet en opskrift på nem hollandaise sauce, men jeg har slet ikke brygget på mine tirsdagstanker.

Tirsdagstanker om…. ensomheden, tosomheden eller om ingenting

Jeg er ikke ensom. Jeg er single, men jeg er absolut ikke ensom. Jeg har ikke tosomheden, sådan i traditionel forstand. Jeg har en eller anden form for tosomhed, når jeg er sammen med mine veninder én til én. Nogle at dele livets op – og nedture, nogle at grine og skåle med. I sidste uge cravede jeg lasagne og inviterede en af mine kødspisende veninder på besøg. Tænk at være så priviligeret at have søde veninder, der gerne kommer forbi og spiser min mad. Ja, jeg kunne godt have lavet en omgang lasagne til mig selv, men det gad jeg faktisk ikke. Savner jeg det så, den tosomhed? Jeg har da Tinder på min telefon og swiper løs. Jeg swiper bare altid til venstre (man skal swipe til højre, hvis man vil have et match). Jeg har svært ved at finde interesse for nye mennesker, især over en eller anden dating-knalde-app. Jeg ved mange efterhånden har fundet kærligheden på Tinder, men jeg tror de har taget alle de interessante mennesker. Ikke at jeg selv fremstår som det ultrainteressante menneske på Tinder, det gør jeg ikke. Jeg bliver ofte spurgt om jeg ikke snart ønsker at finde en at dele livet med. Jovist, det skal jeg ikke udelukke, men det er ikke sådan at jeg søger det aktivt. Jeg er faktisk hamrende glad som tingene er nu.

Jeg har elsket og været dybt og håbløst forelsket

Jeg var sammen med min ekskæreste i 8,5 år. 8,5 år delte jeg mit liv med et fantastisk menneske. Vi deler stadig en del, da vi jo har skilsmissehunden Milo. Vi var ikke gift, ej heller forlovet, men vi har altså en hund sammen. En hund der mest bor hos ham, fordi 7/7 stadig ikke fungerer i den nye lejlighed. Hvor længe kan jeg egentligt kalde lejligheden ny? Jeg har været single i snart 2 år og det var mig der valgte at stoppe. Det gjorde ikke at jeg ikke var ked af det, men jeg havde ikke følelsen af at nogen slog op med mig. Den smerte pådrog min ekskæreste sig, men heldigvis taler vi godt sammen og han er kommet videre. Vi er begge kommet videre. Jeg har også været forelsket siden da, men ikke noget det kunne blive til noget dengang. Det gjorde ondt, sådan rigtig ondt. En person er ofte er i mine tanker, som har lært mig meget om mig selv og livet. En person som jeg nok altid vil kunne få mit hjerte til lige at slå et ekstra slag og få mine kinder til at rødme.

Om ikke at mangle noget eller at mangle ingenting

Jeg mangler faktisk ikke rigtigt noget i øjeblikket, det føles helt underligt at sige. Jeg kunne godt bruge et større økonomisk råderum, lidt mere køkkenudstyr som jeg bl.a. har skrevet om HER og så kunne jeg godt bruge nogen der lige hjalp med nogle ting på min to do liste i lejligheden og haven. Jeg mangler heller ikke kærligheden, jeg er sikker på at den nok skal komme til mig, når tid er. Jeg er glad for at I vil læse med, det giver mig stor glæde i hverdagen. Jeg ved godt at det kan lyde rigtigt rosenrødt og irriterende at jeg bare sådan er glad. Det er dog ikke altid en dans på roser. Bare for nogle måneder tilbage, der var jeg ikke ret glad. Når jeg mærker efter lige nu, sådan virkelig lige nu, så mangler jeg ikke noget. Eller vent. Jo, jeg mangler faktisk en havelåge efter min far og jeg satte nyt hegn op i går..