Indlagt efter MasterChef

I går rullede mit sidste afsnit af MasterChef 2019 over skærmen. Jeg måtte lægge mit forklæde og forlade MasterChef lige inden semifinalerne. Jeg var så hamrende ked af det og skuffet over min egen præstation, da jeg røg ud. Selvom dommerne gav mig rosende ord med på vejen, så ændrede det ikke mine følelser omkring det. Mine nærmeste, som vidste hvor langt jeg var, var alle søde og med rosende ord om mig, min madlavning og min deltagelse. Lige tiden efter hjalp det ikke. Jeg havde ikke noget at vende tilbage til, for jeg havde netop afsluttet mit sommervikariat fredag inden jeg optog min indledende uge. Til gengæld fik jeg en indkaldelse til jobcentret om mandagen.

Ude af MasterChef

Jeg havde ikke været helt på toppen de sidste dage i min kvartfinale. Først optog jeg indledende uge, så optog jeg avanceret træningsuge og så min kvartfinale. Tre uger i streg! Samtidig havde jeg en lejlighed jeg renoverede, når jeg ikke optog MasterChef. Min lejlighed var kaos, jeg havde intet køkken og kunne derfor heller ikke øve mig mens optagelserne kørte. Den kørte på gefülen! Da jeg kørte hjem fra MasterChef-studiet om torsdagen, med tårer i øjnene og en tom følelse indeni, så ringede jeg tik min ex. Jeg trængte allermest til at hente min lille hund Milo og begrave mig under dynen med ham. Milo og jeg lavede intet andet end at putte i sengen, gå små ture og bestille take-away, da der intet køkken var i lejligheden. Okay, Milo fik selvfølgelig bare sin hundemad. Følelsen af at ryge ud af MasterChef var for mig at sammenligne med voldsomme kærestesorger. Søndag blev Milo hentet og jeg skulle på jobcentret mandag. Da jeg mødte på jobcentret var der intet varme på, så jeg sad i tre timer og frøs. Jeg havde det ikke godt, for jeg var ked af det, havde ubehag i kroppen og frøs. Da jeg kom hjem forsøgte jeg at spise, men fik voldsomt ondt i maven.

Kunne dét at ryge ud af MasterChef virkelig få min lyst til mad til at forsvinde?

Som eftermiddagen og aftenen gik, fik jeg mere og mere ondt. Sådan en voldsom smerte i den øvre del af maven, så jeg tænkte at jeg nok havde fået mavesår. Jeg kender flere der fik mavesår nogle gange under de 5,5 år på dyrlægestudiet, så måske jeg også havde fået det efter mit vanvittige projekt med at renovere en lejlighed, knokle på job og deltage i MasterChef. Jeg indrømmer blankt, at jeg bare tænkte at jeg kunne behandle mig selv. Jeg kunne ikke forlade min lejlighed, knapt nok forlade min seng. Min bedste veninde Signe, der bor i den anden del af Søborg, gik i Netto efter Panodil, syrehæmmende tabletter og lidt proviant i form af kiks og yoghurt. Hun hentydede til at jeg nok burde ringe til lægen, men jeg slog det lidt væk med at de alligevel nok ikke kunne gøre noget. Jeg fik slugt noget smertestillende, trods jeg nærmest ikke kunne få noget vand ned, fordi det gjorde så ondt hver gang jeg fik noget ned i maven. De smertestillende hjalp ikke, så jeg havde den længste nat i mit liv, hvor jeg bare vred mig i sengen af smerte og skreg.

Indlagt efter MasterChef

Næste morgen ringede jeg grædende til min læge, som gav mig en akuttid et par timer efter. Det tager ca. 20 minutter at gå derop og ellers går der en bus lige fra min dør, som standser lige ved lægen. Ikke engang bussen kunne jeg gå de 100 meter ned til, så jeg bestilte en taxa. Jeg tudede hos lægen af smerter. Min smerte var kravlet ned til højre for navlen. Hendes bud var graviditet udenfor livmoderen og blindtarmsbetændelse, men det kunne også “bare” være en omgang maveinfluenza. Jeg kunne selv godt udelukke det første, men de skulle selvfølgelig undersøge det. Pga. de voldsomme smerter og at de nu var vandret ned omkring min blindtarm, så blev jeg indlagt på Herlev. Jeg blev kørt til Herlev af en sygetransport og fik meldt min ankomst. I lyserøde kanin-natbukser, fedtet hår og hævede øjne. Jeg havde så vanvittigt ondt, at jeg bliver dårlig mens den studerende undersøger mig og skal tage blodprøve og lægge venflon. Som jeg nævnte i MasterChef i går, så har jeg intet imod blod. Jeg nåede lige at sige til hende, at jeg blev dårlig og så dejsede jeg ellers om. Personalet fandt en seng og noget smertestillende, så jeg rent faktisk kunne hænge sammen.

Igen igen.. jeg har verdens bedste veninder!

Jeg havde min telefon med og havde sagt til Signe at jeg blev indlagt. Flere andre veninder var også klar til at komme og holde min hånd, men jeg vidste ikke hvad der skulle ske. Jeg blev undersøgt, ventede, forsøgte at sove og så gik min telefon ud. Signe ringede til hospitalet og udgav sig for at være min søster, så hun kunne vide hvor jeg lå indlagt. Som timerne gik, var de mere og mere sikre på at jeg havde blindtarmsbetændelse og dette krævede operation. Signe kom og vi slog lidt ventetid ihjel med iPad, smågrin (det gjorde for ondt at grine meget) og jeg besked på at jeg snart skulle opereres. Signe tog hjem om aftenen og jeg ventede, ventede og ventede. Næste morgen kl. 6 blev jeg hentet til operation. Jeg havde aldrig selv været i fuld narkose, men det var ikke noget der skræmte mig, jeg ville bare gerne slippe af med smerterne. Personalet var søde, vi snakkede lidt om hvordan man bedøver et menneske vs. et dyr og så faldt jeg ellers i søvn. Min blindtarm fejlede ingenting, men min bughule var fyldt med væske og infektion. Min højre æggeleder, som sidder samme område som blindtarmen, havde det ikke godt. Hvordan det var opstået, det vidste lægerne ikke. Efter nogle timers søvn, hentede min storebror mig og kørte mig hjem. Jeg pakkede en taske og så kørte han mig på sygeorlov hos Signe, men jeg drømte mig tilbage til MasterChef.

Jeg ved ikke om jeg havde været i stand til at deltage i en MasterChef semifinale

De efterfølgende 10 dage havde jeg konstant kvalme pga. antibiotika, heldigvis kunne smertestillende tage de værste smerter. Jeg var stadig ked af det efter at være røget ud af MasterChef, men jeg virkelig ikke på toppen. Set i bakspejlet, så et jeg ikke sikker på at jeg kunne have deltaget i en MasterChef semifinale, hvis jeg var gået videre. Jeg havde nok forsøgt at kæmpe med næb og klør, men jeg havde det virkelig dårligt. Sorgen over at ryge ud af MasterChef blev altså virkelig afbrudt af noget andet. Nu ser jeg tilbage på MasterChef som en af de fedeste oplevelser i mit liv og jeg kniber mig stadig i armen over at have været med.

MasterChef er den vildeste oplevelse

Jeg har lært virkelig meget om mig selv, om mad og så har jeg mødt så mange fantastiske mennesker. Folk der deler samme passion som mig og så har hver deres indgangsvinkel til mad! Det er mere end bare et tv-program med en madlavningskonkurrence. MasterChef er en kæmpe produktion med rigtigt mange skønne mennesker. Vi kommer tæt på vores storylinere, som er dem der interviewer os i sync, som skal være med til at få det bedste frem i både vores op – og nedture. Deltagerne i blandt er vi alle konkurrenter, som lærer hinanden at kende i situationer hvor der er følelser, vi bliver presset til det ypperste og så er vi også bare mennesker der er glade for at lave mad! Og så er der dommerne og de forskellige gæstekokke – det er så fantastisk at have fået så meget læring med derfra og at nogle af de dygtigste kokke har smagt min mad og givet mig feedback! MasterChef har fået en kæmpe stor betydning for mig og det var også dét der gjorde at jeg tog det sidste spring og sprang ud som blogger!

Fremtiden bringer..

Jeg var til det spændende møde i går, som jeg snart vil dele med jer. Snart deler jeg også noget om min store beslutning, som jeg teasede om i tirsdag. 

Endnu engang tak for alle de søde beskeder efter MasterChef i går. Det varmer helt vildt! Mange spørger om jeg er ok og det er jeg! Jeg er faktisk mere end ok, jeg er rigtigt glad. Optagelsen er fra november, så jeg har haft tid til at sunde mig og så skete alt det overstående oveni.

.. og når det så er sagt, så er jeg hamrende stolt af at have klaret den til sidste dag i kvartfinalen af MasterChef 2019!

I kan finde flere indlæg om MasterChef her!

Tak fordi du læser med!

Følg gerne med her på bloggen, Instagram og Facebook 🙂

//Rebekka