Videre i MasterChef!

Tirsdagstanker og jobtilbud

Først og fremmest vil jeg sige tak for alle de søde beskeder efter min TV-optræden i går. Det er tirsdag og jeg vil dele lidt tirsdagstanker med jer! For en uge siden delte jeg tirsdagstanker efter en jobsamtale og i dag blev jeg ringet op og tilbudt jobbet. Jeg har takkket ja! Der er lidt tid før jeg skal starte, men jeg havde simpelthen lyst til at dele det med jer. Det er et job som dyrlæge og ret tæt på hvor jeg bor, så nu skal jeg på jagt efter en cykel.

Tirsdagstanker af Rebekka Mikkelsen MasterChef 2019 , Foto: Freja Quvang Jørgensen

Foto: Freja Quvang Jørgensen

Tirsdagstanker, onsdags-optur og lorte-lørdag

Ja, jeg vælger at dele med jer når det godt godt og når det går mindre godt. Jeg kunne også holde kortene tættere til kroppen, men jeg har lyst til at dele. Jeg er af den opfattelse at eventuelle sorger bliver mindre ved at dele og glæderne bliver større. Mad er omdrejningspunktet på bloggen, men mit liv indeholder også en hel masse andet og det vil jeg også gerne dele!

Læs eller genlæs også: Onsdags-optur ovenpå en skilt creme og mit indlæg om at blive månedens PLUS-blogger hvor jeg skriver lidt om det at blive glad igen.

Tirsdagstanker og tid til eftertanke

Jeg er for nyligt begyndt at følge Cana og hun deler nogle skønne indlæg med titlen “Tid til eftertanke” hvor hun ser tilbage på den forgangne uge. Det gør hun ved at sætte ord på højdepunktet, hvornår hun har smilet mest, lavpunktet (og hvad der alligevel har været godt ved det), hvad hun har haft det bedst ved at have på, hvad det bedste hun har spist er, hvad hun har lyttet til (eller set) og hvad hun ser frem til ved igen der kommer.

Jeg synes det er en hyggelig lille ting at gøre for mig selv. Det minder mig om hvor mange fantastiske ting der sker i mit liv. Trods det kun er tirsdag, så har jeg allerede haft mange højdepunkter og sidste uge havde også rigtigt mange! Lavpunktet er at mine skinneben og fødder desværre driller mig en hel del og det gør at jeg ikke kan yde 110% i min elskede boksetræning mandag og torsdag (det har “desværre” ikke indvirkning på burpees, så jeg slipper ikke for dem…, så det må være det der alligevel er godt ved det). Jeg har haft det allerbedst ved at have mit lyserøde nattøj på med katte og kaniner. Det bedste jeg har spist den forgangne uge på være hjemmelavet ravioli og det bedste jeg har set er ananas i egen juice! Der er så mange ting jeg ser frem til ved ugen der kommer. Blandt andet at min kusine og hendes forlovede kommer her snart til mad og planlægning af deres bryllupskage, mine veninder fra uni der kommer i morgen og hygger og så skal jeg have min elskede Milo i weekenden og skåle med min bedste veninde!

.. og hvornår har jeg smilet mest? Det vil jeg snart fortælle mere om!

MasterChef i aften!

Husk at det er i aften kl. 19 på TV3 at I kan se mig i MasterChef. Vi skal en tur til Spanien og lave tapas. I kan bl.a. se Henrik fodre mig!

Rebekka Mikkelsen MasterChef 2019 i tapas Foto: TV3

Superman fodrer mig! Foto: TV3

Følg gerne med her på bloggen, Instagram eller Facebook 🙂

//Rebekka

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Videre i MasterChef!