Forelsket i MasterChef på landsdækkende TV?!

Små bløde italienske kødboller med cremet tomatsauce

I går blev jeg inspireret på Instagram til at hoppe en tur i det italienske køkken!
Det passede helt perfekt med den italienske rødvin der stod på køkkenbordet og bare ventede på at blive åbnet 😉
Jeg elsker kombinationen af de små bløde kødboller og den cremede tomatsauce med både sødme og syre!

Små oksekødboller og cremet tomatsauce findes på Beksemad.dk

Små bløde kødboller med cremet tomatsauce.. Kan både spises med pasta, som en lille tapas eller med en sprød roculasalat

Opskrift på kødboller og tomatsauce:

Tomatsauce:

500 gram små tomater (de må gerne være lidt “kedelige”)
1 rødløg
1 spsk. smagsneutral olie
1 dl god olivenolie
1 dl balsamico
1 dl grønne oliven (uden sten) 
Salt + peber + evt. sukker til tilsmagning
Rigeligt med frisk timian

Tænd ovnen på 150 grader varmluft. Skyl tomaterme og kom dem i et ildfast fad. Skær nogle af tomaterne over, lad andre forblive hele. Hæld lidt olivenolie + salt over tomaterne og kom frisk timian ved.
Bag i ovnen i 30-60 minutter til de er bløde (hold øje med at fadet ikke “tørrer ud” i bunden (hvis dette er tilfælde, så hæld lidt ekstra olie ved).
Hak løget (det behøver ikke at være så fint som til kødbollerne) og kom dem op i en gryde med lidt smagsneutral olie. Når løgene er klaret tilsættes balsamico og dette koger ind ved svag varme, så der kun lige er lidt væde tilbage.
Når tomaterne er færdige i ovnen kommes de op i en blender (eller et højt glas til en stavblender) sammen med de balsamicoglaserede rødløg og de grønne oliven. Blend sammen og tilsæt en masse frisk timian. Nu tilsættes olivenolie lidt ad gangen, så det får lov at emulgere med tomatsaucen. Smag til med salt og peber. Syrebalancen kan justeres op/ned med balsamico og sukker. Kan nemt laves i god tid og lunes i en gryde. Fungerer også godt som en kold sauce!

Kødboller:

400 gram hakket oksekød (3-7%)
1 æg
1½ dl mælk
1-1½ dl mel
1-2 tsk salt
1 rødløg
1 tsk. paprika
1 tsk. røget paprika
1 knsp. karry
1 knsp. chilipulver
Friskkværnet peber
1 dl hakkede grønne olien
Smagsneutral olie + smør til stegninng

Rør kødet sejt med salt (dette gør også at farsen senere kan binde væske). Hak læg og oliven fint og kom det op til kødet. Tilsæt et æg og rør det hele sammen. Tilsæt krydderier + mælk. Nu tilsættes melet lidt ad gangen indtil farsen er smidig. Lad farsen trække 15-20 minutter på køl og mærk konsistensen igen. Jeg smager altid på min oksefars (kylling og gris er en lidt anden sag, så der laver jeg en “prøvedelle” for at justere tilsmagningen) – og jo, jeg er fuldt klar over at Salmonella også kan findes i oksekød, da jeg qua min uddannelse ved en hel del om fødevaresikkerhed. Sørg for at smag godt til med salt og peber!
Varm en stegepande godt op og tilsæt smagsneutral olie + smør. Når dette er smeltet sammen, så tag en spsk. af dette og rør op i farsen, så er det meget nemmere at forme kødbollerne. Jeg bruger et parisiennejern på strørrelse med en 2-krone, da jeg synes det gør det nemt at få dem runde, men en tsk. og håndfladen fungerer også glimrende! Steg kødbollerne så de får en flot mørk skorpe på begge sider.

Tips til servering:

Hvis pasta ønskes, så kog dette efter anvisning på pakken, men stop 1-2 minutter før pastaen er færdig.
Tag kødbollerne af panden. Kom pastaen + 1-2 spsk. pastavand i panden og tilsæt den cremede tomatsauce. Nu tilbereder pastaen færdig i tomatsaucen og når du kan mærke at den er ved at være der, så tilsættes kødboller + frisk timian.
Spis i ægte family-style ved bordet og riv selv god parmesan ved bordet!

Kan også serveres med en sprød roculasalat med semidried tomater, pinjekerner og glaserede rødløg eller som en kold sauce til sprøde grissini!

Italienske kødboller med cremet tomatsauce findes på Beksemad.dk

Ost og frisk timian giver lige det ekstra til retten!

Velbekomme!

Husk at det i aften er den sidste MasterClass i årets MasterChef! Denne gang skal de sidste 11 i ilden – jeg glæder mig til at se det!

//Rebekka

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Din kommentar bliver den første.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forelsket i MasterChef på landsdækkende TV?!