Lækre, snaskede fastelavnsboller med vanillecreme og chokolade!

Forelsket i MasterChef på landsdækkende TV?!

Så rullede der endnu et afsnit af MasterChef over skærmen i går.
Denne gang var jeg i ilden i MasterClass om fisk, og kan da lige love for at jeg fik skærmtid!

Rebekka Mikkelsen i MasterClass om fisk med Jakob Mielcke i MasterChef 2019

I dyb koncentration! Foto: TV3

Allerede til min audition fik produktionen bag MasterChef (som i øvrigt er nogle fantastisk skønne, dygtige og engagerede mennesker!) nys om at jeg er ret stor fan af den ene dommer Jakob Mielcke. Han er autodidakt kok og er partner og køkkenchef på Mielcke&Hurtigkarl, som er der hvor jeg har fået en af mine bedste madoplevelser, dommer i mit yndlingsmadprogram – MasterChef Danmark – og så ser han da lidt sød ud. Det blev der kørt godt og grundigt i – så jeg så muligvis lidt forelsket ud på landsdækkende TV, afbrudt af en masse grin. Forelskelsen vil jeg nærmere beskrive som en fascination og en dyb respekt. Respekt for at man som menneske kan brænde så meget for noget, og tage en anden vej i livet end den klassiske uddannelsesvej som de fleste af os gør.

Nok om Mielcke.. Nu tilbage til MasterChef!

Rebekka Mikkelsen MasterChef 2019 kommenterer på Mielckes MasterClass

Reaktioner i sync.. Foto: TV3

Jeg var meget spændt på hvad tirsdagens MasterClass mon stod på. Julia og jeg håbede begge at komme i det søde køkken, da vi begge føler os godt hjemme der. Da sløret bliver løftet for at temaet var fisk, så gik der lidt blandede følelser gennem mig.
Jeg ELSKER fisk! Jeg er og er opvokset med en far der er lystfisker, hvor vi havde stranden som baghave. Derfor har jeg har tilbragt flere timer dér end jeg har på en legeplads. Jeg husker tilbage på når vi som barn var ude og handle, så lavede vi gas med min far ved at lægge fisk i indkøbskurven og så blev han helt befippet. Fisk var absolut ikke noget man købte, det var noget man fangede!
Af den årsag har jeg været med til at rense mange fisk som barn, men går stadig til fisk som råvare med en smule ærefrygt. Det er sart og fin en råvare, så der skal ikke meget til at ødelægge det.

Charme eller godt håndværk?

Rebekka Mikkelsens lille sorte bog fra MasterChef MasterClass om fisk

Min lille sorte bog med elendig håndskrift!

Selve Mielckes MasterClass er fantastisk! Jeg suger alt til mig jeg kan og forsøger at skrive en masse ned i min lille sorte bog undervejs. Han gennemgår filetering af en masse forskellige fisk og jeg tænker at det nok godt kunne være dét udfordringen går ud på. Så begynder han på en ceviche og tænker at det nok er det i stedet. Da vi får beskeden om at vi både skal filetere en fisk OG lave en ceviche, så synes jeg godt nok at de presser citronen. Ovenikøbet har vi kun 20 minutter til begge opgaver, så jeg kan godt mærke at hjertet begynder at slå lidt ekstra.

Da vi står foran vores skærebrædder med fisken og kniven foran os, der er jeg faktisk ved ok mod på opgaven. I mit job som dyrlæge er jeg vant til at skære og skulle skære præcist. Selvom mit arbejde kan handle om liv og død, så er nerverne helt anderledes inde i MasterChef-studiet og pludselig tvivler jeg på mine evner.
Jeg kommer igang med min fisk og synes det går ret godt. Jeg står ved siden af Jeff og vi hyggede og vi har en fest. Jeff var en humørspreder, men jeg havde ingen andre at sammenligne mig med, så jeg kunne blot se at min filet lignede lidt mere en filet end hans plukfisk 😉

Heldigvis er min filet og ceviche god nok til at få mig videre til de indledende runder! Så jeg tilbringer de to sidste dage i MasterClass fra balkonen 🙂

I aften kl. 19 er der MasterClass i det søde køkken hvor endnu et hold skal i ilden!
Hvis du lige mangler lidt lækkerier til aftenens afsnit, så kan du stadig nå at bage macarons eller fastelavnsboller!

//Rebekka

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Din kommentar bliver den første.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækre, snaskede fastelavnsboller med vanillecreme og chokolade!