Moules frites

Pankorejer med citronmayo

Pankorejer med hjemmelavet citronmayonnaise! Det går man ikke galt i byen med. Herhjemme er de et hit når jeg får spontane veninde-besøg og skal bikse noget sammen hurtigt. Det der tager længst tid, er at pille skallerne af rejerne og fjerne tarmen. Dette skal absolut ikke holde dig fra at kaste dig ud i at lave hjemmelavede pankorejer. Panko er en japansk rasp, som er lidt anderledes i strukturen end den rasp vi traditionelt bruger herhjemme – og så kan det blive virkelig sprødt når det friteres. Jeg er helt tosset med det!

Pankorejer med chilimayo - Pankopanerede tigerrejer med citronmayonnaise ala Beksemad

Pankopanerede tigerrejer med hjemmelavet citronmayonnaise

Til disse pankorejer hører en ordentlig dyppelse sig til! Nogle er vilde med en sød chilisauce, men jeg er altså vild med en god mayo. Jeg serverer som regel mine pankorejer med en hjemmelavet chilimayo eller citronmayonnaise. Begge dele fungerer rigtig godt. Chilimayoen har lidt sødme og spicyness, som passer godt til, men jeg er også helt vild med den syre og aroma der er i en citronmayo.

Find opskriften på chilimayo HER!

Opskriften på min hjemmelavede citronmayonnaise finder du i opskriftboksen længere nede i indlægget!

Pankorejer med chilimayo - Pankopanerede tigerrejer med citronmayonnaise ala Beksemad

Brug også dine pankorejer til..

Udover at servere de sprøde pankorejer med mayo som en lækker snack, så er jeg vild med at bruge dem som fyld i en salat. Jeg laver tit en omgang “tøm-køleskabet-salat” og topper af med sprøde pankorejer. Lidt kedeligt, fintsnittet spidskål, som lige får sprødheden tilbage ved at ligge i isvand. Sammen med hvad der nu ellers er at finde i grøntsagsskuffen, så er der bund for en god salat. Jeg laver altid en hurtig vinaigrette på sennep, honning, hvidvinseddike og olivenolie som piskes cremet og så er der som regel også lidt nødder at finde i et af skabene at toppe af med.

Pankorejer med chilimayo - Pankopanerede tigerrejer med citronmayonnaise ala BeksemadPankorejer med chilimayo - Pankopanerede tigerrejer med citronmayonnaise ala Beksemad

Print opskrift
Pankorejer med citronmayo
Pankorejer med hjemmelavet citronmayonnaise! Sørg for at vær omhyggelig når du piller skallerne af rejerne og fjerner tarmen - ingen har lyst til at få en reje i munden der knaser. Om du serverer denne citronmayo eller den chilimayo jeg har linket til - det er dine smagsløg der afgør det. Begge mayoer kan laves på ingen tid, så du kan også være en bandit og servere begge 😉
Pankorejer med chilimayo - Pankopanerede tigerrejer med chilimayonnaise ala Beksemad
Forberedelses tid 20 minutter
Tilberedningstid 5 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Pankorejer
Citronmayonnaise
Forberedelses tid 20 minutter
Tilberedningstid 5 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Pankorejer
Citronmayonnaise
Pankorejer med chilimayo - Pankopanerede tigerrejer med chilimayonnaise ala Beksemad
Instruktioner
Pankorejer
  1. Pil skallerne af rejerne og fjern tarmen med en pincet
  2. Bland mel med salt
  3. Vend rejerne i mel, dernæst i sammenpisket æg og til sidst i panko
  4. Varm olien op i en gryde til 160-170 grader
  5. Fritér 3-4 rejer ad gangen i den varme olie - pas på når det sprutter - til de er gyldne
  6. Læg rejerne til at dryppe af på køkkenrulle inden servering
Citronmayonnaise
  1. Kom ægget, sennep, 1 tsk citronsaft, 1 tsk citronskal, ½ tsk salt og olie i et højt stavblenderglas
  2. Før den slukkede stavblender helt ned i bunden af stavblenderglasset
  3. Tænd stavblenderen og før langsomt op - stille og roligt samler din hjemmelavede mayonnaise sig
  4. Hvis du synes at den er til den tynde side, så kan du sagtens supplere med lidt ekstra olie og stavblende det ind i mayoen
  5. Smag til med ekstra citronsaft, citronskal og salt
  6. Kom i et lufttætbeholder og gem i køleskabet i en uges tid

Pankorejer med chilimayo - Pankopanerede tigerrejer med citronmayonnaise ala BeksemadPankorejer med chilimayo - Pankopanerede tigerrejer med citronmayonnaise ala Beksemad Pankorejer med chilimayo - Pankopanerede tigerrejer med citronmayonnaise ala Beksemad Pankorejer med chilimayo - Pankopanerede tigerrejer med citronmayonnaise ala Beksemad Pankorejer med chilimayo - Pankopanerede tigerrejer med citronmayonnaise ala Beksemad

Jeg har taget mig et par dages ferie. Så jeg nyder at lade lidt op, ordne praktiske ting, være social og få lavet nogle lækre opskrifter til jer! Håber at I nyder sommeren og har en fantastisk uge  – også selvom det for nogle af jer ikke længere er i ferietid!

Følg gerne med her på bloggen, InstagramPinterest og Facebook 🙂

//Rebekka

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Din kommentar bliver den første.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Moules frites