Æbleskiver fra MasterChef Jul

Hvid Gløgg

Hvid gløgg blev jeg først præsenteret for sidste år, da min søde veninde Elisabeth inviterede til julehygge. Jeg elsker gløgg, både den traditionelle, men også denne hvide gløgg. Sødme, varme julekrydderier og et lille spark fra en sjat rom, ja, sådan kan jeg lide min gløgg.

Hvid gløgg - opskrift på hvid gløgg ala Beksemad - hvidvinsgløgg med rom

Hvid gløgg med hvidvin og rom

Denne opskrift er baseret på hvidvin, hyldeblomstsaft, julekrydderier, appelsin og en sjat rom. Størrelsen af din sjat rom, afgør hvor festlig du bliver efter et glas gløgg. Du kan også sagtens undlade rom, så dine gæster kan køre bilen hjem, eller så du med bedre samvittighed kan drikke lidt mere gløgg på en højhellig hverdag. Du bestemmer selv og jeg dømmer ikke!

Du kan nyde denne hvide gløgg til hjemmelavede æbleskiver, find min opskrift HER!

Det er nemt at lave hvid gløgg og når du har kommet de forskellige ingredienser i gryden, så passer det sig selv. Det tager ikke ret lang tid at bikse den sammen, så det er genialt til uventede gæster! Du kan også sagtens lave den i god tid og bare varme den op inden servering.

Hvid gløgg - opskrift på hvid gløgg ala Beksemad - hvidvinsgløgg med rom Hvid gløgg - opskrift på hvid gløgg ala Beksemad - hvidvinsgløgg med rom Hvid gløgg - opskrift på hvid gløgg ala Beksemad - hvidvinsgløgg med rom

Hvid gløgg - opskrift på hvid gløgg ala Beksemad - hvidvinsgløgg med rom

Varm vin med sjaskede rosiner..

Ja, enten er man til gløgg, ellers er man ikke. Nogle går lige med på præmissen om varm vin, men stejler over det der bløde müsli der ligger på bunden. Müsli eller rosiner og mandler om man vil. Jeg er nu vild med det! De der helt bløde, saftige rosiner der har suget gløggen til sig, ja det gør mig glad! Hvis man ikke er til rosiner og mandler, så kan man selvfølgelig undlade det i sin hvide gløgg.

Håber at I har haft en fantastisk weekend og er klar til at knokle den sidste uge på arbejdet, inden juleferien forhåbentligt kalder!

Er du mest til rød eller hvid gløgg?

Følg gerne med her på bloggen, InstagramPinterest og Facebook 🙂

//Rebekka

Print opskrift
Hvid Gløgg
Denne opskrift er baseret på hvidvin, hyldeblomstsaft, julekrydderier, appelsin og en sjat rom. Du kan sagtens lave en "virgin hvid gløgg" og undlade rom, men du kan også spice den op med mere end en sjat rom. Portionen skal ganges op, hvis du ønsker at servere mere end 4 små glas.
Region Cocktails, Jul
Keyword Gløgg
Forberedelses tid 10 minutter
Tilberedningstid 20 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Region Cocktails, Jul
Keyword Gløgg
Forberedelses tid 10 minutter
Tilberedningstid 20 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Kom et par håndfulde mandler i en gryde med vand og giv dem et opkog, så du kan smutte dem
  2. Skær appelsinen i skiver á ca 1 cm
  3. Kom hvidvin, hyldeblomstsaft, krydderier og appelsinskiver i en gryde
  4. Varm det op til kogepunktet og skru derefter ned og lad det stå i 10 minutters tid
  5. I starten er din gløgg meget lys, men efter lidt tid vil appelsinskiver og julekrydderierne begynde at give lidt farve, så du ikke får en bleg - men hvid gløgg
  6. Imens din gløgg står i gryden smutter du mandler og hakker dem til mandelsplitter
  7. Kom rosiner og mandelsplitter i din gløgg og lad den stå yderligere 10 minutter
  8. Nu er rosinerne dejligt bløde
  9. Smag til med en sjat rom - om du bruger mere eller mindre end 1 del til en flaske vin er helt op til dig
  10. Servér hvid gløgg og sørg for at der kommer lidt rosiner og mandler med i hvert glas

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Din kommentar bliver den første.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æbleskiver fra MasterChef Jul