Denne estragonmayo er nem og hurtig at lave. Den er lækker som dyppelse til fx ovnbagte kartofler, pommes frites eller du kan bruge den som base i en kartoffelsalat.
Det tager under 5 minutter at lave estragonmayoen – de 45 minutter henviser til de ovnbagte kartofler!
Kom et helt æg, salt, hvidvinseddike, sennep og olie op i et højt stavblenderglas
Før stavblenderen ned i bunden, tænd stavblenderen og træk den langsomt op mod overfladen til din mayo samler sig
Smag til med lidt ekstra salt, den friskhakkede estragon og en smule ekstra hvidvinseddike hvis du synes der mangler syre
Gem i køleskabet i en lufttæt beholder og brug den også til dine sandwiches, pommes frites eller som base i en kartoffelsalat
Ovnbagte nye kartofler
Skrub eller skrab dine små, nye kartofler for jord og overskydende skræl (lad endelig være med at skrælle dem, da de derved ikke får den lækre overflade)
Kom kartoflerne i en ovnfast fad og vend i olivenolie og godt med salt
Bag dem i ovnen ved 180 grader varmluft i 35 minutter og giv dem til sidst 10 minutter ved grill (vend et par gange undervejs)
Servér kartoflerne med hjemmelavet estragonmayo som tilbehør til sommerens grillarrangementer, til kød eller fisk