Hvem er bag beksemad.dk ? Det er jeg – Rebekka også kaldet Bek!

Rebekka Mikkelsen i I dyb koncentration i MasterChef MasterClass med fisk! Foto: TV3

I dyb koncentration i MasterChef MasterClass med fisk! Foto: TV3

Jeg hedder Rebekka og er 30 år. Jeg bor lidt nord for København. Jeg er uddannet dyrlæge og arbejder som smådyrsdyrlæge på Nybrovej Dyreklinik, hvilket jeg er rigtig glad for. Ved siden mit job er jeg gang med en Europæisk Certificate i Soft Tissue Surgery ved ESAVS. Jeg har altid haft interesse for dyr og videnskab, så jeg føler mig virkelig privilegeret at kunne beskæftige mig med noget så spændende. Foruden det, så er dét at stå i køkkenet min helt store passion. Jeg elsker at være kreativ, jeg elsker at glæde andre og så er jeg også selv hamrende vild med at spise lækker mad.

Rebekka fra MasterChef 2019

Jeg deltog i MasterChef 2019 hvor jeg nåede til sidste dag i kvartfinalen, hvilket gav mig en plads i top 14 ud af de 46 der klarede sig gennem nåleøjet til audition. Jeg har lært enormt meget om at både mig selv og madlavning ved at deltage i MasterChef. Det har været en fantastisk rejse, som jeg ville ønske have varet endnu længere. Jeg er stolt over at være kommet så langt, især taget i betragtning at jeg ikke havde noget køkken at øve mig i, mens optagelserne stod på. Min passion for mad er bestemt ikke slukket, fordi jeg ikke vandt, den brænder videre! MasterChef har givet mig nogle fantastiske oplevelser. Det allerbedste er alle de skønne mennesker jeg har mødt og nye venskaber jeg har fået. Hvorfor melde sig til et program på landsdækkende tv i bedste sendetid? Hvordan er det at se og høre sig selv på skærmen – ja, der er mange overvejelser. Jeg vil til hver tid melde mig igen, hvis jeg havde muligheden! Heldigvis fik jeg muligheden for at komme i køkkenet igen til MasterChef Jul 2019, hvilket også var en fantastisk oplevelse.

Beksemad, endnu en madblogger?

Jeg har længe drømt om denne platform, min blog, hvor jeg kan dele min passion for at stå i køkkenet, kærligheden til mad og livet som ung kvinde. Jeg elsker at udvikle opskrifter på retter i både det salte og søde køkken. Derudover så elsker jeg også at bage kager!
Foruden selv at stå i køkkenet, så sætter jeg stod pris på at få nye madoplevelser, så der sniger sig også en lille anbefaling ind engang imellem. Foruden alt der handler om mad, så deler jeg personlige indlæg i rodekassen bl.a. mine tirsdagstanker,  om det der falder mig ind – på godt og ondt.

Velkommen!

Følg gerne med her på bloggen, Instagram og Facebook 🙂

//Rebekka

Rebekka Mikkelsen er dyrlæge og madblogger på Beksemad.dk