Tirsdagstanker om at sige sit job op..

Det er længe siden at jeg sidst har delt tirsdagstanker med jer.. Der er sket meget den seneste tid, ja faktisk er der sket enormt meget i al den tid jeg har haft bloggen. I nogle perioder, så meget at jeg ikke har haft overskud til mere end mit arbejde og mine veninder. Dette indlæg med tirsdagstanker handler om mit arbejde. Det er ikke første gang at jeg deler tirsdagstanker om mit arbejde.

Har du læst mine tirsdagstanker om dengang jeg fik nyt arbejde og det at være ny i job?

Tirsdagstanker om at sige sit job op..

Jeg har sagt mit job op! Mit elskede job. Dét job jeg knuselsker, sagde jeg op for et par uger siden. Jeg stortudede så meget, at jeg næsten ikke kunne få vejret. Hvorfor så sige sit job op, når det er et man elsker? Ja.. Min nuværende stilling er et barselsvikariat, som løber frem til 1/7. En stilling jeg har taget til mig, som om jeg skulle være der for evigt. Jeg er omgivet af de sødeste og dygtigste kollegaer, nogle skønne patienter (primært i form af hunde og katte) og deres ejere. Jeg elsker at arbejde og glad hver dag. Jeg lærer hele tiden nye ting, bliver bedre til mit fag og så griner jeg en hel del.

Endelig et fast job

Når jeg om en måned slutter mit barselsvikariat (nogle måneder før tid), så er det min anden “voksen-stilling” jeg afslutter. Det er også mit andet vikariat. Begge stillinger har lært mig enormt meget, men jeg føler virkelig at de snart 10 måneder på Lyngby Dyrehospital har dannet fundamentet for den dyrlæge jeg gerne vil være og fortsætte med at udvikle mig som. Jeg har virkelig fået øjnene op for hvor spændende kirurgi er og dét er bl.a. noget af det jeg skal lave ekstra meget af i fremtiden. Jeg har nemlig sagt mit barselsvikariat op, fordi jeg har fået en fast stilling. En fast stilling på en dyreklinik 650 meter fra min lejlighed her i Søborg. Fremover er jeg at finde på AniCura Vangede Dyreklinik og her skal jeg bl.a. udvikle mine kirurgiske kompetencer! Jeg glæder mig enormt meget til mit nye kapitel, omend det er vemodigt at lukke kapitlet i Lyngby. Mine kommende kollegaer er også hamrende søde og et stærkt team med rigtigt mange kompetencer, så det bliver så spændende. Jeg skal til at arbejde fuld tid, men til gengæld sparer jeg transporten frem og tilbage.

At få tilbudt et job til samtalen

“Du er jo sådan en realitystjerne…” – sådan startede min jobsamtale. Min kommende chef var, af en af mine kommende kollegaer, blevet gjort opmærksom på hvem jeg var. Hun havde faktisk være så sød at lægge et godt ord ind for mig. Hun er min gode venindes veninde og vi havde været til fest sammen ugen inden samtalen. Der skete simpelhen dét under samtalen, at jeg blev tilbudt jobbet. Dét takkede jeg ja til, sådan lidt forbavset. Det gik nogle dage før at det rigtigt gik op for mig. Og så kom der nogle dage med ondt i maven. Ondt i maven over at skulle opsige mit job. Og ja, jeg er 27 år gammel og jeg hulkede foran min nuværende chef, da jeg sagde op. Efterfølgende har jeg ikke længere ondt i maven, men der er så småt begyndt at komme sommerfugle i maven. Både fordi jeg glæder mig til at starte, men også fordi der sker andre gode ting i øjeblikket.

Der sker så mange ting

Tiden flyver virkelig afsted i øjeblikket. Sidste uge arbejdede jeg tæt mod 80 timer, da jeg udover min “lange” uge på, havde både en aftenvagt onsdag og weekendvagt. Det var lidt hårdt at komme op mandag, men fordi jeg elsker mit arbejde, så fløj der hurtigt 10 timer på arbejdet i går. Nu ser jeg frem til fredag, hvor jeg har fri. Og så skal jeg til housewarming hos skønne Julia og C om aftenen! De skønne folk fra MasterChef fylder stadig meget i mit liv og jeg er så taknemmelig for de oplevelser og venskaber det bærer med sig.

Jeg laver næsten ikke noget mad i øjeblikket, men jeg glæder mig til at der kommer lidt ro på igen.. Det er lidt svært, når mit liv for det meste kører i 117. gear.

Følg gerne med her på bloggen, Instagram, Pinterest og Facebook 🙂

//Rebekka