Spinatvafler med laksecreme

Hummere i MasterChef

Så fik vi virkelig lov at arbejde med lækre råvarer i aftenens afsnit af MasterChef! Sort, dansk hummer. Sikke en ære. Det er ikke lige sådan en jeg har i hænderne hver dag. I dag var der ingen der kunne ryge ud, hvilket gav en lettelse i køkkenet. Til gengæld kunne man vinde en plads direkte i semifinalerne og et knivsæt!

Rebekka Mikkelsen i MasterChef kvartfinale 2019 serverer hummer Foto: TV3

Foto: TV3

Rebekka Mikkelsen i MasterChef kvartfinale 2019 serverer hummer Foto: TV3

Jacob, Danni, André, Jeanette, mig (Rebekka), Annie og Julia! Foto: TV3

Mit forhold til hummer

Jeg elsker fisk og skaldyr. Hummer er ingen undtagelse. Jeg elsker hummer! Det er ikke så ofte at jeg arbejder med hummer i køkkenet, men når jeg gør, så er det i en klassisk hummerbisque. Jeg lavere den oftere på jomfruhummere, men min fremgangsmåde er den samme. Man får ikke set noget af min madlavning i køkkenet, andet end da min hummerhale krøller sig sammen og da jeg skriger over at min hummer er fyldt med sorte rogn. Ej at forveksle med koral, som det godt kan virke på klipningen. Koral er det grønne der nogle gange sidder der hvor halen kan deles fra hovedet. Varmer man det op og giver syre, så får et et virkelig smuk koral-rød farve og en fantastisk intensitet. Jeg havde både alle de sorte rogn og koral!

 Foto: TV3

Rogn i min hummer.. Foto: TV3

Min hummerbisque

Jeg valgte at gå klassisk. En bisque på brændte hummerskaller, løg, hvidløg, fennikel, gulerod, tomatpuré, hvidvin og selvfølgelig flamberet i cognac. Hertil indkogt med fløde og monteret med smør! Jeg havde nær mistet mine øjenbryn, da jeg satte ild til min sautépande. For at få lidt bund i min ret, som jeg tidligere har fået kritik for, så ville jeg lave nogle smørblancherede variationer af kål. Oblater af savoylål og rosenkålsblade. Jeg lagde kålen i bunden og så kødet fra kloen og den kæmpestore hale. Jeg tænkte godt at den så lidt stor ud, men jeg synes simpelthen at det var synd at skære den i stykker.

Rebekka Mikkelsen i MasterChef kvartfinale 2019 serverer hummer Foto: TV3

Foto: TV3

De kære MasterChef-dommere kan ikke lide vores måde at bruge savoykål

Da vores retter var blevet sat op til bordet, så stod der syv virkelig flotte anretninger. Vi var et par stykker der var gået klassisk og så var der nogle der havde valgt at tænke lidt ud af boksen. Annie havde også brugt savoykål, hvilket dommerne absolut ikke var fan af. Ikke én gang har jeg oplevet at dommerne brød sig om valget af savoykål i en ret, så jeg synes bare at de burde fjerne det fra spisekammeret! Jeg frygtede derfor for mine savoykålsoblater. Castberg påpegede at min ret var stærk nok uden kålen, så denne gang manglede der altså ikke bund. Man ser ikke på TV at Mielcke roser mine små rosenkålsblade og ville have foretrukket at jeg havde pillet endnu flere af dem i min ret. Det er taget til efterretning! Alt i alt var jeg rigtig glad for min ret.

Rebekka Mikkelsen i MasterChef kvartfinale 2019 Foto: TV3

Så fjern dog savoykål fra spisekammeret.. Foto: TV3

Tæt på at kæmpe om en plads direkte i MasterChef semifinale 2019

Julia og Danni bragede over os andre. Danni leverer et virkelig stabilt niveau med sine bistroretter og har håndværk med. Julia er også helt vildt dygtig og har nogle gode idéer til at gribe opgaverne lidt anderledes an. Jeg har så stor respekt for hende og så er hun bare helt vildt sød!
Så kaldte dommerne Jakob og mig frem. Dommerne synes at min ret var smuk, jeg var generøs, nogle gode smage og så var der lidt med tilberedning af min hummerhale. Desværre var det ikke godt nok til at slå Jakob, så jeg må på den igen i morgen.
Havde jeg været i udfordringen med oksemørbrad, så var jeg gået med en rørt tatar. En af mine absolutte livretter, som er nem at gå til på 30 minutter!
Jeg er på skærmen i MasterChef igen i morgen kl. 19 på TV3, når vi seks fra denne kvartfinaleuge kæmper om de sidste fem pladser videre til årets MasterChef semifinaler!

Rebekka Mikkelsen i MasterChef kvartfinale 2019 serverer hummer Foto: TV3

Foto: TV3

Tak fordi du læser med!

Følg gerne med her på bloggen, Instagram og Facebook 🙂

//Rebekka

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Din kommentar bliver den første.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spinatvafler med laksecreme