Sprængfarlig dag i MasterChef

Nærmere drømmen om at vinde MasterChef 2019

Dette indlæg ville jeg gerne have haft ud i går, men jeg har simpelthen haft helt ondt i maven af nervøsitet når jeg har genset torsdagens afsnit af MasterChef. Jeg stod sidste dag i den indledende uge med Stephanie, Henrik og Sille. Alle tre skønne mennesker og hamrende dygtige i et køkken. Stephanie var hende jeg så som min største konkurrent, bl.a. ud fra hendes gode idéer og smage. Sille kan også tænke ud af boksen, så selv dommerne ikke har fantasi og så har hun grundet sin alder (ingen diskrimination herfra) mange års erfaring med madlavning. Henrik kan også noget med smag og sammensætning, men han havde fået en del kritik for anretning og proportioner. Henrik og jeg havde været på hold sammen, så jeg havde det svært ved at kalde ham en konkurrent når vi havde været på hold. Ikke fordi han ikke er god, for det er han!

Beksemad Rebekka Mikkelsen MasterChef 2019 videre i konkurrencen Foto: TV3

Foto: TV3

Dagens første konkurrence

Beksemad Rebekka Mikkelsen MasterChef 2019 Foto: TV3

Foto: TV3

En råvarebuffet hvor vi hver skulle kæmpe os til de seks råvarer vi ville bruge i vores ret, sammen med en udvidet basispakke i køkkenet. Vi havde 40 minutter. Jeg udså mig hurtigt fire råvarer og var i tvivl og hvad jeg ellers skulle tage. De tre råvarer jeg var sikker på var pærer, estragon, vanille og fennikel. Helt bevidst gik jeg udenom jomfruhummer, vin og den slags, da jeg tænkte at der nok ville være kamp om det. Hvad jeg ikke vidste var at den forbandede fennikel var populær. Henrik den bandit skulle bruge den i sin risotto. Risotto Henrik, seriøst?! Lidt unfair spil. Henrik har lavet de bedste risottoer i MasterChefs historie herhjemme, så han kørte lidt sit eget ræs. Ej, jeg har kæmpe respekt for ham og at han formår at sætte en så svær ret som risotto i skabet hver gang. Man ser desværre ikke på TV hvor meget jeg brokker mig til ham over den fennikel.

Jeg fik kæmpet i ægte håndboldspiller-stil i følge Mielcke

Beksemad Rebekka Mikkelsen MasterChef 2019 Foto: TV3

Foto: TV3

Jeg endte med pærer, estragon, vanille rosmarin, hasselnødder og mørk chokolade. Jeg fortrød at jeg ikke tog champagnen til at skabe en lidt festlig stemning og evt. havde “gemt” rosmarinen til næste konkurrence.

Beksemad Rebekka Mikkelsen MasterChef 2019 Foto: TV3

Foto: TV3

Jeg kan ikke lave nougatine på TV

Nougatine var slet ikke en del af planen fra starten. Jeg ville have haft fennikel som sprødt element i min ret, men da jeg ikke fik fat i den, så måtte jeg gå med noget andet knas. Hvis man gerne vil lave nougatine, så lad vær med at gør som mig. Kom i stedet sukker på en pande, lad det smelte langsomt og hæld det over dine nødder. Du kan sagtens riste dem inden, men det er sværere at komme det hele sammen på en pande. Jeg ved ikke om det overhovedet havde passet til min ret hvis jeg havde fået det fremtryllet, men det er en anden sag.

Creme anglaise

Jeg kan sagtens lave en cremet og luftig creme anglaise. Det gør jeg, når jeg laver is. Før i tiden brugte jeg en gryde og termometer, nu bruger jeg min Thermomixer. Jeg kender også godt tricket med at tjekke “gardiner” på en træske. Jeg må indrømme at jeg ikke helt kan huske om jeg havde nogle blandingsforhold inde i mit hoved da jeg stod i køkkenet, eller om jeg bare lavede den på gefühlen. Jeg læste mange opskrifter den uge og forsøgte at huske dem, men jeg husker altså ikke om creme anglaise var en af dem. Jeg var så bange for at give den for meget varme, så den ville få smag af æg og blive nistret. Smagen var lige som jeg ville have den, men jeg havde ønsket en tykkere creme.

Anretningen

Beksemad Rebekka Mikkelsen MasterChef 2019 pæredessert med variation af pærer og creme anglaise Foto: TV3

Foto: TV3

Beksemad Rebekka Mikkelsen MasterChef 2019 pæredessert med variation af pærer og creme anglaise Foto: TV3

Jeg havde hele tiden et billede inde i mit hoved af bølger af pærer der gav højde på retten og så skulle cremen hældes på foran dommerne. Derudover bestod retten af kugler af både bagt og syltet pærer. Jeg er vild med pærer, hvilket også både var i min ret mandag og onsdag. Jeg er også ret vild med at sylte ting, hvilket jeg vist har gjort alle dage!

Smagning og afgørelsen

Jeg fik lidt hug for min creme anglaise eller sauce vanille som Castberg sagde til mig derinde (det er ikke med i afsnittet). Jeg vidste godt at den var for tynd, så da Mielcke spørger hvorvidt jeg selv er tilfreds, så siger jeg at jeg godt kan lide den tynd. Det kan kan så ikke. Castberg siger også at han godt kan forstå min ret, men også forstår at der mangler noget. Det kunne have været den fennikel, men jeg havde også gået med tanken om en pæresorbet eller en estragongranité. Igen igen får jeg afvide at det er nogle gode smage og en smuk ret – så langt så godt!
Både da jeg ser de andres retter og hører kommentarerne er jeg klar over at jeg skal i eliminering. Jeg ville for alt i verden ikke ud mod Stephanie, både fordi jeg så hende som min største konkurrent og fordi vi var kommet godt ud af det med hinanden på det personlige plan. OK, det lød måske lidt Paradise-agtigt, men sådan var det. Henrik havde taget en fribillet med sin risotto og ham havde jeg heller ikke lyst til at skulle udkonkurrere fordi vi havde været på hold sammen.

Head to head mod Sille på sidste dag den indledende uge i MasterChef

Det hedder måske head to head, men Sille og jeg havde ikke øjenkontakt en eneste gang i de 20 minutter. Jeg var så presset. Jeg havde gået med tanken om en tatar, enten af lam eller rødbede. Den udskæring af lam der lå var dog ikke egnet, så jeg gik med rødbedetatar. Jeg frygtede virkelig af Sille ville tage nogle af de tre råvarer som jeg skulle bruge i min ret, men hun gik med cognac, blommer og ingefær. Sille var bange for om jeg ville snuppe blommer, fordi hun så mig lidt som en dessertpige.

Jeg kom ind i MasterChef på en rødbederet, så kan jeg også ryge ud på en rødbederet

Beksemad Rebekka Mikkelsen MasterChef 2019 laver rødbedetatarFoto: TV3

Foto: TV3

Jeg fik kæmpet mig til rødbeder, peberrod og kapers. Denne gang fik jeg alle de ting jeg havde udset mig! Idéen med retten var at rive rødbede på forskellige rivejern, koge lidt rødbede og rive i og smage til med kapers og peberrod. Dertil lave nogle rødbedechips for at få noget sprødt og så lave en røget æggeblomme for at få et cremet element og give lidt røg til retten.

Beksemad Rebekka Mikkelsen MasterChef 2019 laver rødbedetatarFoto: TV3

Foto: TV3

“Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!”

Dette citat af Pippi Langstrømpe er et af dem jeg forsøger at leve efter. Især når min indre djævel prøvet at overbevise mig selv om, at der er noget jeg ikke kan. Der er mange i MasterChef der kaster sig over noget de aldrig har prøvet før, enten fordi man ikke har udstyret derhjemme, får mulighed for at arbejde med råvarer man ikke har haft i hænderne før eller fordi man har reseachet som en gal for at finde idéer til retter der kan imponere dommerne. Jeg anede ikke hvor meget røg æggeblommen skulle have, så det var virkelig et sats.

Beksemad Rebekka Mikkelsen MasterChef 2019 laver rødbedetatarFoto: TV3

Foto: TV3

Anretning og smagning i min måske sidste smagning i MasterChef

De 20 minutter fløj afsted. Jeg var så fokuseret at jeg ikke havde øjenkontakt med Sille en eneste gang. Undervejs måtte jeg lave ekstra æggeblommer, da den første gik i stykker. På et tidspunkt var min rødbedetatar for salt, så jeg måtte tynde den lidt op med ekstra rødbede. Mine rødbedechips var det mest stabile i de 20 minutter. De var nemlig allesammen brændte, selvom jeg forsøgte at argumentere ud fra en brændthedsskala for at de godt kunne bruges. Lidt sjov var der dog også tid til, idét jeg jo kunne være blevet snydt af at det ikke var en peberrod men i stedet en pastinak eller persillerod. Thanks God at det var peberrod. Ikke at det dog kunne smages i retten. Heldigvis var mængden af røg lige som den skulle være og det var en god idé på 20 minutter. En af de eneste konkurrencer hvor jeg ikke syltede noget og så savnede Castberg noget syltet.

Beksemad Rebekka Mikkelsen MasterChef 2019 laver rødbedetatarFoto: TV3

Foto: TV3

Silles idé med en pandekage var genial. Til mit held nåede hun ikke sin flødeskum og derfor manglede der et element der bandt retten sammen. Det var tæt løb og vi var begge hamrende pressede og der var flere ønsker til forbedring på vores retter.

Beksemad Rebekka Mikkelsen MasterChef 2019 laver rødbedetatarFoto: TV3

Foto: TV3

Jeg klarede den indledende uge

At et TV-program kombineret med en madkonkurrence for amatørkokke kan gøre en så presset, det overraskede mig. Jeg har været i mange pressede situationer qua mit job og dengang jeg var studerende, men MasterChef er noget helt andet. Jeg har lært meget om mig selv og om at lave mad. Jeg er så glad for at være gået videre fra den indledende uge, selvom det var svært at sige farvel til Cecilie, William, Michael og Sille.

Følg gerne med her på bloggen, Instagram eller Facebook 🙂

Jeg håber at I har haft en fantastisk uge og at jeres weekend bliver mindst ligeså fantastisk. Nu vil jeg smutte til Frederiksberg og hente min elskede Milo og så skal vi bare hygge!

Se med i næste uge når der er avanceret MasterClass. Jeg er på skærmen tirsdag kl. 19!

//Rebekka

 

 

 

 

 

2 kommentarer

  • Tina

    Så skønt at følge dig 🙂
    Du er go og jeg får meget inspiration hos dig 🙂
    Pøj pøj og også en god weekend 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bek

      Sikke en fantastisk kommentar Tina!
      Det er jeg virkelig glad for.
      Mange tak og en fantastik weekend til dig også!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprængfarlig dag i MasterChef