MasterChef på mandag!
Så er det på mandag kl. 19 at jeg endelig er tilbage på skærmen i MasterChef igen!
Sidst jeg var på skærmen var det i MasterClass, hvor jeg skulle arbejde med fisk. Nu er jeg kommet til den indledende uge og som I har kunne se de sidste fem uger, så er mandagen en lang dag i køkkenet. En dag med hele fire konkurrencer! Kryds jeres fingre, tak!
Jeg er i køkkenet med Michael, Stephanie, Henrik, William, Sille og Cecilie.
Vi havde haft god tid til at glæde os siden vi klarede den i MasterClass. Følelsen ved at stå foran den gule dør igen og vente på at træde ind i MasterChef-køkkenet er vild. Sommerfuglene i maven er kæmpe store og jeg glædede mig som et lille barn til juleaften at komme igang!
Sidste indledende uge af MasterChef..
Jeg glæder mig helt vildt til at genopleve min tur i køkkenet. Det føles helt uvirkeligt at jeg har været inde i MasterChef-køkkenet og lave mad. De sidste mange uger har jeg fulgt de andre deltagere i deres indledende uger. Det er helt anderledes at se programmet i år, fordi jeg kender folk og fordi jeg selv har prøvet at mærke den stemning der er derinde.
Tidligere har jeg skrevet lidt om mine oplevelser i MasterChef. Blandt andet om min audition og om at se sig selv på TV.
Jeg håber at I har lyst til at se med og vil krydse fingre for at jeg klarer mig videre i MasterChef!
Hav en fantastisk fredag og en endnu bedre weekend!
Jeg har fået besøg en god veninde, som har taget bobler, hvidvin og trøffelchips med. Så nu vil vi hoppe i køkkenet og lave hjemmelavet ravioli, salat og chokoladetærte med bananmazarin! Og selvfølgelig skåle og grine!
Følg gerne med her på bloggen, Instagram eller Facebook 🙂
//Rebekka
Ingen kommentarer endnu